Vognopbygger til Semler Fleet Logistics i Vamdrup
Vamdrup, DK, 6580
Vær med til at bygge fremtidens mobilitetsforretning hos Semler Fleet Logistics
Vi investerer, vokser og søger nye kolleger
Hos Semler Fleet Logistics investerer vi i fremtiden. Vores nye værkstedshal i Vamdrup står klar den 1. september, og i den forbindelse udvider vi allerede nu bemandingen.
Vi ansætter samlet set 10–15 nye medarbejdere i Vamdrup – og lige nu søger vi dygtige vognopbyggere til værkstedsteamet.
Her får du muligheden for at være med fra starten i nye faciliteter og være en del af et hold, hvor vi sammen bygger og tilpasser fremtidens varevogne – med fokus på kvalitet, sikkerhed og individuelle løsninger.
Om jobbet
Som vognopbygger arbejder du med opbygning og montering af udstyr i varevogne – fra standardløsninger til mere specialiserede indretninger.
- Dine opgaver kan bl.a. være:
- Opbygning og montering af udstyr i varevogne
- Installation af reolsystemer, belysning, advarselslys m.m.
- Kvalitetssikring, funktionstest og klargøring før aflevering
- Lettere auto-el/opkoblinger, afhængigt af din profil
Arbejdssted: Koldingvej 7, 6580 Vamdrup.
Vi tilbyder:
- Nye faciliteter pr. 1. september – og mulighed for at være med til at få en ny værkstedshal godt fra start
- En arbejdsplads med ordnede forhold, stærkt samarbejde og fokus på kvalitet
- Stabile arbejdstider og et job med variation i opgaverne
- Faglig udvikling og mulighed for at lære nye løsninger/udstyr
- Arbejde med de nyeste varebiler og spændende specialopbygninger
- Et stabilt job i Danmarks største bilkoncern - Semler Gruppen
Om dig
Du har en teknisk baggrund og trives med praktisk arbejde og gode arbejdsgange. Du kan f.eks. komme fra en rolle som mekaniker, smed, elektriker – eller lignende.
Vi lægger vægt på, at du:
- arbejder struktureret og tager ansvar for kvalitet og deadlines
- har hænderne skruet godt på
- trives i et team, hvor man hjælper hinanden og og sørger for, at opgaverne bliver løst til tiden
- gerne har kendskab til auto-el (en fordel, men ikke et krav)
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Ansøg venligst via linket ”Ansøg nu”.
Vi behandler ansøgninger løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftchef Benny Korsbech-Christensen på telefon 2062 2005.
Om Semler Fleet Logistics
Semler Fleet Logistics er en del af Semler Gruppen og en af Danmarks førende virksomheder inden for klargøring, bilpleje, foliering, auto-el, bilindretning og pladeværksted.
Med omkring 100 medarbejdere på landsplan hjælper vi hver dag vores kunder med effektive og professionelle løsninger, der sikrer, at biler kommer hurtigt og sikkert videre i værdikæden.
Vi er i rivende udvikling og investerer løbende i nye faciliteter, nye kompetencer og nye måder at drive mobilitetsforretning på. Derfor søger vi kolleger, der vil være med på rejsen.