Værkførerassistent til opbygning af varevogne - Semler Fleet Logistics
Vamdrup, DK, 6580
Vil du være tæt på driften og sikre høj kvalitet og godt samarbejde?
Hos Semler Fleet Logistics investerer vi i fremtiden. Vores nye værkstedshal i Vamdrup står klar den 1. september, og i den forbindelse udvider vi bemandingen.
Vi søger derfor en Værkførerassistent, der skal supportere driftslederen for vores team, der arbejder med opbygning og montering af udstyr i varevogne – fra standardløsninger til mere specialiserede indretninger.
Her får du muligheden for at være med fra starten og være en del af et hold, der bygger og tilpasser fremtidens varevogne – med fokus på kvalitet, sikkerhed og individuelle løsninger.
Om jobbet
Du får en central rolle i at skabe flow i hverdagen, og støtte driftslederen i planlægning, koordinering og opfølgning. Du skaber overblik og bidrager til, at opgaver og ressourcer hænger sammen.
Dine opgaver er bl.a.:
- Tilrettelæggelse af den daglige drift og fordeling af arbejdet
- Kontrol af opbygninger og montering af udstyr
- Oprettelse af arbejdskort og ordrer
- Dialog med kolleger, eksterne leverandører samt interne samarbejdspartnere
- Diverse administrative opgaver
Arbejdssted: Koldingvej 7, 6580 Vamdrup.
Om dig
Du har en teknisk baggrund og trives i en rolle med support og koordinering. Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra værksted/produktion/opbygning/industri – gerne med varevogne, montage eller indretning
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og kan holde flere bolde i luften
- Kommunikerer klart og arbejder naturligt med både ”hands-on” samt administrative funktioner
- Er vant til IT på brugerniveau og har kørekort B
Vi tilbyder:
- Nye faciliteter pr. 1. september – og mulighed for at være med til at få en ny værkstedshal godt fra start
- En arbejdsplads med ordnede forhold, stærkt samarbejde og fokus på kvalitet
- En hverdag med variation mellem planlægning, koordinering og opfølgning på gulvet
- Et stabilt job i Danmarks største bilkoncern - Semler Gruppen
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Ansøg venligst via linket ”Ansøg nu”.
Vi behandler ansøgninger løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftchef Benny Korsbech-Christensen på telefon 2062 2005.
Semler Fleet Logistics er en del af Semler Gruppen og er førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Vi er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.
Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.