Servicemedarbejder til Semler Mobility Silkeborg

Job ID:  4563
Sted: 

Silkeborg, DK, 8600

Vil du være en del af hverdagen hos en af Danmarks største bilkoncerner, hvor service og kvalitet er i fokus? Så er du måske vores nye kollega!

 

Vi søger en servicemedarbejder til en alsidig rolle med praktiske opgaver og lettere håndværksopgaver på tværs af huset.

 

Om jobbet
Som servicemedarbejder bliver du en del af et motiveret team, der sikrer en høj service og et indbydende miljø for både kunder og medarbejdere.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vask og klargøring af kundebiler
  • Vedligeholdelse af kundeområder og fællesarealer
  • Kunde- og varekørsel
  • Tømning af affald
  • Diverse praktiske ad hoc-opgaver
  • Mindre reparationer og vedligehold i forretningen

 

Om dig
Vi søger en person med en håndværksmæssig baggrund samt god teknisk forståelse og IT-forståelse. Du trives med en varieret arbejdsdag og tager ansvar for dine opgaver. Du arbejder struktureret og bidrager positivt til samarbejdet med kolleger på tværs af organisationen.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har hænderne skruet ordentligt på og gode IT-færdigheder
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et samarbejdende miljø
  • Trives med praktiske opgaver
  • Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdsopgaver
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Har kørekort til personbil

 

Om os
Semler Mobility Silkeborg er en del af Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring. Vi repræsenterer stærke brands som Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. Hos os får du et alsidigt job i en dynamisk organisation med engagerede kolleger og mulighed for at præge din hverdag.

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og attraktive medarbejdergoder – samt chancen for at blive en vigtig del af en stor, professionel virksomhed.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du vil få en leder, der går op i din trivsel og faglige udvikling og som praktiserer frihed under ansvar. Samtidig er det vigtigt for mig at understøtte et trygt miljø, hvor vi samarbejder, sparrer og hjælper hinanden på kryds og tværs i teamet. Der findes ingen dumme spørgsmål og nye idéer er altid velkomne.

 

Lyder dette som noget for dig?
Så vil vi se frem til at se din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale, så søg allerede i dag.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Servicechef Jesper Skov Mølgaard på jeskm@semlermobility.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.