Søg job
Salgsrådgiver til Semler Mobility Silkeborg - Skoda
Silkeborg, DK
Har du lyst til at blive en del af et kompetent og professionelt Skoda-salgsteam, som sætter en ære i at levere en ualmindelig høj service og kvalitet til vores kunder?
Og kan du sige ja til, at du er en high performer med en ydmyg tilgang til dine omgivelser? Så er det måske dig, vi mangler i vores salgsafdeling.
Nyt og top moderne Skoda-bilhus
Hos Skoda Silkeborg er vi et team af engagerede medarbejdere. Vores nøgleord er troværdighed, teamspirit, loyalitet og et højt energiniveau. Du bliver en del af et miljø, hvor der lægges vægt på performance og resultater, men hvor det samtidigt er sjovt at gå på arbejde.
En unik og relations skabende oplevelse – Vi vil have yderst tilfredse kunder
Din primære arbejdsopgave er at rådgive kunderne om vores forskellige købs- og leasingmuligheder af det komplette sortiment af Skoda. Kundens behov og ønsker er altafgørende, hvorfor du naturligvis er dygtig til at lytte og finde mulige løsninger.
Vi er ansvarsfulde og holder altid, hvad vi lover. Du vil i stillingen som salgsrådgiver betjene en lang række kundesegmenter og salgskanaler og samtidig bidrage til, at vi når de forretningsmæssige salgsmål.
Du behersker godt købmandskab og sikrer langvarige kunderelationer
Du har et drive, engagement og et gåpåmod, som tydeligt indikerer, at du er på hjemmebane, når du er i kontakt med kunder. I din tilgang til dit arbejde forventes det blandt andet, at du er struktureret, opsøgende, tager ansvar og er kvalitetsbevidst, samt at du trives med selvstændigt arbejde.
Det er vigtigt for os, at du er åben og bidrager med nye forslag og idéer til vores arbejdsgange og processer – og ser muligheder fremfor begrænsninger. Hvis du har salgsevner og samtidig viljen til at lære nyt, så er vi klar til at bakke dig op med, sparring, relevant uddannelse og træning.
Desuden forestiller vi os, at:
- Du er særlig dygtig til at kommunikere verbalt og skriftligt
- Du er nysgerrig og har lyst til at udfordre dig selv
- Forståelse for tal og købmandskab
- Du forstår vigtigheden af at arbejde med CRM-systemer
Til stillingen følger en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst stillingen via linket ’Ansøg nu’.
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Thomas Pedersen på telefon +45 81 88 45 44.
Vi glæder os til at høre fra dig!