Reservedelsrådgiver til Semler Mobility i Silkeborg

Job ID:  3617
Sted: 

Silkeborg, DK, 8600

Vi søger en dedikeret og passioneret reservedelsrådgiver til vores team. Vi er specialiseret i salg af reservedele og tilbehør af højeste kvalitet, og vores faciliteter er af topklasse. Du vil arbejde tæt sammen med teamet på vores moderne lager, hvor vores højeste prioritet er at sikre glade medarbejdere og en fremragende kundeoplevelse. Lyder det spændende? – så læs endelig videre.

 

Bliv en del af en moderne forhandler

Som reservedelsrådgiver har du ansvaret for at opretholde den rette beholdning på vores reservedelslager, sikre rettidig levering af eksklusive dele og samarbejde på tværs af afdelingerne for at opnå det bedste resultat. Din vigtigste opgave vil være at sikre, at kunden forlader os med en yderst tilfredsstillende oplevelse.

 

 Du vil få stor mulighed for at sætte dit præg på arbejdsopgaverne, som bl.a. vil omfatte:

 

  • Et reservedelslager, der konstant skal tilpasses, så vi har den rette beholdning 
  • Stor interaktion afdelingerne i mellem, for at sikre det optimale slutresultat 

 

Du indgår i et eftermarkedsteam af entusiaster, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med resten af reservedelspersonalet, vores værksted samt salgsafdelingen.

 

Du har den rette holdning og er åben for nye indtryk

Du har den rette indstilling og har flair for ny teknologi. Du sætter en ære i at vide alt om dit felt og søger aktivt information på egen hånd. Du har gerne erfaring fra en lignende stilling og brænder for bilbranchen og vores mærker. Vi ser gerne, at du:

 

  • Har lyst til at blive en del af et struktureret og moderne reservedelslager
  • Har øje for detaljen og går op i at levere en uovertruffen kundeservice
  • Vil leverer den højeste kvalitet hver gang  
  • Erfaring med AutoCore, ETKA samt Elsa Pro vil være en fordel, samt Office pakken, men det er ikke et krav

 

Du får gode udviklingsmuligheder

Hos Semler Mobility i Silkeborg gør vi meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Du kommer både til at ekspedere et stort hold af engagerede mekanikere og til at rådgive og ekspedere vores kunder – dette både telefonisk, på mail og ansigt til ansigt. Alt dette kræver et godt kendskab til vores mærker, hvilket vi sørger for at klæde dig grundigt på til.

 

Du bliver en del af Danmarks største koncern i bilbranchen med mere end 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

 

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Ansøgninger behandles løbende, og samtaler afholdes fra uge 35. Tiltrædelse er efter nærmere aftale.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Bettina Jørgensen på telefon 8188 4551 eller betti@semlermobility.dk

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.