Ansøg nu

Søg job

Montører til Semler Agro - Lolland - Falster & Møn

Job ID:  1047
Sted: 

Sakskøbing, DK

Er du erfaren montør, kommer du direkte fra skolen - eller fra et job i en lignende branche? 

 

Så længe du er serviceminded, villig til at lære nyt og har lyst til at blive en del af vores dygtige team, der bl.a. servicerer og reparerer mejetærskere og traktorer, hører vi meget gerne fra dig.

 

Vi ønsker os nemlig nye kollegaer til vores udekørende service med base fra Semler Agro i Våbensted. 

 

Vi mangler en Høst Specialist, en Väderstad Montør til at klargøre og servicere redskaber samt en Traktor Montør.

 

Så er du f.eks. uddannet smed og søger nye udfordringer eller landmand / traktorfører med teknisk snilde og lyst til nye græsgange – så læs endelig videre. 
 

For stillingerne gælder det nemlig, at vi er åbne overfor ansøgere med forskellig baggrund og erfaring, da vi er klar på at sikre at uddannelse, udvikling og din profil matcher stillingen. Det vigtigste er din indstilling, engagement og lyst til at tilegne dig ny viden.

 

Du får:

  • En topmoderne servicevogn og mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier
  • Efteruddannelse/interne kurser og dermed faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Attraktive medarbejdergoder såsom rabat eller leasing af biler 
  • Gode kolleger, et godt arbejdsmiljø og fingrene i de stærkeste brands i branchen

 

Om dig
Du er uddannet landbrugsmaskinmekaniker eller har lignende erhvervsmæssig baggrund. Måske har du erfaring med servicering af høstmaskiner, eller brænder for at komme til at arbejde med det. Afhængig af din baggrund sørger vi for at klæde dig godt på med passende uddannelse og oplæring, så du fungerer optimalt i jobbet.


Du har overblik og trives ude hos dine kunder, og er fortrolig med brugen af pc eller anden it-udstyr i forbindelse med arbejdsordrer, fejlfinding osv. Det er vigtigt, at du har gode engelske læsefærdigheder, da vores produktmateriale er på engelsk.
Du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden af at overholde fastlagte processer, men tør også at tage fat og gå nye veje, når muligheden byder sig. 


Du har kørekort (minimum kat. B) og sørger altid for at din servicevogn er ryddelig og præsentabel.

 

Om os
Semler Agro er en del af Semler Gruppen og er en landsdækkende maskinhandel og importør af mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky, med en klar ambition om at være den bedste samarbejdspartner for landbruget.
Vi har sat hjul under vores service, i kraft af vores stadigt voksende antal servicevogne. Vi tror på, at vi med vores set-up, og med landets bedste servicespecialister, har skabt de bedste forudsætninger for at levere en nærværende og løsningsorienteret service.

 

Vil du være med?
Hvis ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning til os allerede i dag!

 

Ansøgningsfrist er den 1. april 2023, men vi behandler ansøgninger løbende.

 

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Daniel Sørensen på mail dasoe@semleragro.dk eller på telefon nummer 51 34 75 08.

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 2800 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job