Ansøg nu

Søg job

Høst Teknikere søges til Semler Agro i Sakskøbing

Job ID:  2058
Sted: 

Sakskøbing, DK, 4990

Høst Teknikere søges til Semler Agro i Sakskøbing 

 

Til vores afdeling i Sakskøbing søger vi Høst teknikere - Er du selvkørende og kan du se dig selv skrue på maskiner fra John Deere? Kunne du tænke dig et alsidigt job i en professionel virksomhed? Så er du måske vores nye Høst tekniker.  

 

Som vores nye Høst Tekniker bliver det din vigtigste opgave at servicere vores kunder, samarbejde med kollegaerne og reparere diverse maskiner. Du vil få base hos Semler Agro Sakskøbing, men arbejdet foregår også ude hos kunderne.

 

Din arbejdsplads Semler Agro er en del af Semler Gruppen og er en landsdækkende maskinhandel og importør af mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky, med en klar ambition om at være den bedste samarbejdspartner for landbruget. 

 

Vi har sat hjul under vores service, i kraft af vores stadig voksende antal af mobile servicevogne. Vi tror på, at vi med vores set-up, og med landets bedste servicespecialister, har skabt de bedste forudsætninger for at levere en nærværende og løsningsorienteret service for enden af kundens mark. 

 

Vi tilbyder: 

 

•    Veludstyret værksted i Sakskøbing med topmoderne faciliteter samt fleksible arbejdstider 

•    Et sikkert og godt arbejdsmiljø med professionelle kolleger i alle aldre 

•    Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder 

•    Nem adgang til efteruddannelse/interne kurser 

•    Muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier 

•    Attraktive medarbejdergoder såsom leasingaftaler af personbiler og rabatordninger via LogBuy 

 

Hvem er du? 

 

Du er uddannet Landbrugsmaskinmekaniker eller har lignende erhvervsmæssig baggrund, har en serviceminded tilgang til dine kunder, og god til at håndtere arbejdsordre, fejlfinding osv. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden af at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket.


Uanset om du kommer med den nyeste viden direkte fra skolen eller en masse erhvervserfaring fra branchen, er det vigtigt, at du ønsker at dele din viden med teamet, og at du er villig til at lære nyt, hvor det må være nødvendigt. 

 

Vi forventer desuden: 

 

•    At du har kørekort (minimum kat. B) og foretrækker, at din servicevogn er ryddelig og præsentabel. 

•    Vores produktmateriale er på engelsk – Så Engelsk vil være en fordel

•    At du har erfaring med servicering af maskiner fra John Deere eller andre fabrikater 


Vil du være med? 

 

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så søg venligst via "Ansøg nu". Der er ansøgningsfrist d. 21. maj 2024. 

 

Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores afdelingsleder Daniel Sørensen på +45 51 34 75 08. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job