Vicevært til Semler Mobility i Gladsaxe

Job ID:  4429
Sted: 

Søborg, DK, 2860

Er du selvkørende, arbejdsom og nytænkende, og besidder du et stort servicegen og et smittende godt humør? Så er du måske vores nye vicevært. Vi søger en engageret kollega, der trives med en hverdag fuld af variation, ansvar og kontakt med både medarbejdere og besøgende.

 

Om jobbet
I denne rolle får du et afvekslende job, hvor du bliver en vigtig del af vores daglige drift. Du kommer til at arbejde med håndværksmæssige opgaver som mindre reparationer og vedligehold, og du får ansvar for kørsel af kundebiler og interne biler mellem afdelingerne. Derudover vil du løse forskellige ad-hoc opgaver og forefaldende arbejde på både værkstederne og i salgsafdelingen, hvor du bidrager til en fleksibel og velfungerende hverdag.

 

Om dig 
Vi søger en kollega, der prioriterer høj kvalitet og kan arbejde selvstændigt i en travl og varieret hverdag. Du er typen, der har hænderne skruet rigtigt på og trives med mange forskellige opgaver. Samtidig har du en stærk ordenssans, møder til tiden og tager ansvar for dine opgaver. Vi lægger også vægt på, at du kan bidrage med godt humør og gå‑på‑mod, så du bliver en positiv del af teamet.

Da stillingen indebærer kørsel af biler, kræver jobbet, at du har gyldigt kørekort.

 

Om os
Semler Mobility i Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag.

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som din leder vil du opleve en imødekommende og lyttende tilgang, hvor jeg værdsætter åben kommunikation og samarbejde. Jeg går gerne forrest, men jeg tror på frihed under ansvar og giver dig mulighed for at tage ansvar for dine egne opgaver. Humor og et godt arbejdsmiljø er vigtigt for mig, men samtidig er jeg også fokuseret på at sikre faglig udvikling og et målrettet arbejde.


Lyder det som noget for dig?
Vi ønsker opstart er hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedchef Thomas Bramsgart på bthom@semlermobility.dk. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.