Ansøg nu

Søg job

Teknikere til aftenhold hos Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Job ID:  2802
Sted: 

Søborg, DK, 2860

Vi udvider vores team og søger i den forbindelse snarest flere teknikere til vores aftenhold. Så hvis du kunne tænke dig at blive en del af Danmarks største Audi værksted og arbejde med et af bilbranchens bedste bilmærker – Så er du måske vores nye kollega!

 

Om jobbet
Du kommer til at indgå i et team af flere dygtige teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet, samarbejde og den gode kundeservice.  Du får naturligvis din egen lift, adgang til digitale hjælpemidler og dit eget værktøj. 

 

Du vil få en hverdag med afvekslende opgaver, men dine primære arbejdsopgaver vil være: Service og reparation.

 

Dine arbejdstider vil være fra mandag til torsdag 15:00-24:00. 

 

Om dig
Du er uddannet automekaniker eller har en lignede erhvervsmæssig baggrund. Du er teknisk velfunderet, og kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en til tider travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket.

 

Vi forventer desuden, at du har kørekort (Minimum kat. B).
 
Kendskab til Audi vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.

 

Om os
Audi Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. 

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

 

Lyder det som noget for dig?
Vi ønsker opstart er hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

 
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedchef Rasmus Lindeborg Vilhelmsen på mail ravi@audi.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job