Studentermedhjælper til landsdækkende kundecenter - Semler Mobility Customer Interaction Center

Job ID:  3229
Sted: 

Søborg, DK, 2860

Har du lyst til at blive en del af Danmarks største bilimportør, og være med til at servicere Semler Mobility Retails mange kunder?

 

Semler Customer Interaction Center søger studentermedhjælpere til bl.a. at booke værkstedstider og supportere ved autorelaterede spørgsmål. 

 

Om jobbet
Din primære opgave er at betjene vores kunder telefonisk og online, og altid sikre høj kundetilfredshed og kvalitet. 
Du indskriver vores kunder til værkstederne via telefon- og onlinebetjening. Derudover supporterer du vores kunder over telefonen med svar på deres spørgsmål - lige fra hvilken olie bilen kører på, til parring af telefon til bilens anlæg. 

 

Vi tilbyder fast timeløn og en arbejdsplads, hvor der er styr på arbejdsprocesserne. Du kommer til at arbejde i et team sammen med andre studentermedhjælpere, hvor humøret altid er højt. 

 

Der er naturligvis grundig oplæring og adgang til onlinesystemer med vidensdatabaser, så du er klædt på til at servicere kunderne bedst muligt.

 

Om dig

  • Du er udadvendt og sætter en ære i at yde en suveræn kundeservice 
  • Du er fleksibel, når det kommer til vagtplaner, og stabil når det kommer til fremmøde
  • Du taler, skriver og forstår både dansk og engelsk
  • Du evner at formidle et budskab klart og enkelt - og arbejder struktureret, også når der er travlt
  • Du er en udpræget teamplayer

 

Det er vigtigt, at du brænder for at yde en professionel kundeservice, at du har flair for IT og nemt ved at sætte dig ind i nye og til tider komplekse systemer.

 

Arbejdstid
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00-19.00 mandag-fredag, og lørdag-søndag kl. 10.00-16.00. Stillingen er på minimum 9 timer ugentligt. 
Det forventes, at du kan tage en fast aftenvagt om ugen fra kl. 16.00-19.00. Denne vagt kan også være fra tidligere på dagen til luk. Du vil løbende være i dialog med din teamleder om dine vagter, og vi tager naturligvis hensyn til din uddannelse. 

 

Om os 
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør med over 100 års erfaring, og som består af mere end 3.000 medarbejdere.
I vores kundecenter på Turbinevej 9 i Søborg sidder vi ca. 80 kolleger, fordelt på flere afdelinger, og vi hjælper kunder i hele landet med spørgsmål lige fra køb af bil til dæktryk, samt bookning af tid til service, reparation, dækskifte osv.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Jeg er en engageret leder, der er lyttende, nærværende og har en positiv energi. Jeg stræber efter at skabe et samarbejdende og støttende arbejdsmiljø, hvor åben kommunikation er i fokus.

 

Lyder det som noget for dig?
Søg online via linket. Vi behandler ansøgninger løbende.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Louise Bendtsen på telefon +4523435974.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.