Ansøg nu

Søg job

Salgsrådgiver til Audi Gladsaxe - En del af Semler Mobility

Job ID:  2843
Sted: 

Søborg, DK, 2860

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og sælge biler af absolut højeste kvalitet?
 

Vi søger lige nu en erfaren salgsrådgiver fra autobranchen, der er klar på at betjene en lang række kundesegmenter og salgskanaler med afsæt i Audis brede vifte af modeller.
 
Fokus på kunden og hinanden
Hos Audi Gladsaxe er vi et team af engagerede medarbejdere. Vores nøgleord er troværdighed, loyalitet og et højt energiniveau. Du bliver en del af et miljø, hvor der lægges vægt på performance og resultater, men hvor det samtidigt er sjovt at gå på arbejde.
 
Om jobbet
I din meget udadvendte rolle rådgiver du vores kunder og sælger dem nye og brugte Audi biler. I dialogen med kunderne lytter du til deres behov og formidler den rette finansiering og forsikring.

 

I det daglige får du et tæt samarbejde med reservedelsafdelingen og værkstedet.
 
Om dig
Vi forestiller os, at du har arbejdet som salgsrådgiver / salgskonsulent eller en lignende stilling i autobranchen.

 

Det er vigtigt, at du brænder for god service og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer og møder kunderne i øjenhøjde. Det falder dig naturligt at knytte tætte og langvarige kundeforhold, og høj kundetilfredshed er dit drive. Du arbejder detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med kundehåndteringssystemer, og tal skræmmer dig ikke.
 
Gode udviklingsmuligheder
Hos Audi Gladsaxe gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Vi bakker dig op med relevant Audi uddannelse og de nyeste salgssystemer og –værktøjer. Du kommer på produkttræning på nye modeller, så du har opdateret viden til at rådgive kunderne bedst muligt. Du får en spændende og udfordrende arbejdsdag og en enestående chance for at sælge biler af meget høj kvalitet til en eksklusiv kundeskare.
 
Vi giver dig løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring samt andre fordelagtige medarbejdergoder.
 
Lyder det som noget for dig?
Søg gerne allerede i dag. Vi behandler ansøgninger løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Mark Gjetting på telefon 6061 2828.
 
Vi ser frem til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job