Salgsrådgiver - motorcykler og udstyr - Ducati Copenhagen
Søborg, DK, 2860
Kan du se dig selv som passioneret ambassadør for et af de mest attraktive motorcykelmærker i verden?
Motiveres du af at levere suveræne kundeoplevelser og brænder du for at arbejde med salg? - Så er du måske vores nye kollega.
Vi er Danmarks største forhandler af Ducati motorcykler. Vi tilbyder alle former for salg, udbedring af skader og service af både Ducati og andre mærker. Herudover har vi både butik og webshop, hvor vi sælger motorcykeludstyr.
Om jobbet
Som en del af teamet hos Ducati Copenhagen på Turbinevej 9 i Søborg kommer du til indgå i et lille dynamisk hold af meget engagerede kolleger, som hver dag gør deres ypperste for at levere topservice til vores kunder.
Vi brænder virkelig for sagen og for den personlige relation, og det forventer vi også du gør!
Vores mission er: At skabe glæde, fællesskab, frihed og passion for motorcyklister.
Du får et spændende og alsidigt job med en høj grad af frihed og mulighed for personlig udvikling.
Du beskæftiger dig med salg af motorcykler, udstyr og tilbehør, samt drift af webshop. Som en del af et lille team, er opgaverne afvekslende og alsidige, og vi hjælper altid hinanden, hvor der er behov for det.
Dine opgaver er bl.a.:
- Deltage aktivt i salgs- og kundearrangementer både i DK og i udlandet
- Deltage i relevante kurser og produkttræning hos Ducati i Bologna
- Salg/indkøb af nye og brugte motorcykler, samt dertilhørende finansieringsprodukter
- Salg af motorcykeludstyr, beklædning, hjelme mm.
- Varetage opgaver vedr. vores webshop
- Marketingopgaver til diverse SoMe-kanaler
- Sammen med resten af holdet – sætte dit præg på forretningen og dens fortsatte positive udvikling
- Bidrage til en fed og afvekslende hverdag, hvor vi altid har et smil på læben
Om dig
- Du har relevant erfaring med salg – gerne fra bil- eller motorcykelbranchen
- Du behersker godt købmandskab og forstår værdien af en god handel for begge parter
- Du er udadvendt og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer
- Du sætter en ære i god service og vil gå den ekstra mil for den ekstraordinære kundeoplevelse
- Du er kreativ og nysgerrig på at lære nyt
Om os
Du bliver en del af en stor organisation. Vi er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, Porsche og Lamborghini m.m.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
En nærværende leder, der gennem dit drive og en høj grad af frihed, har fokus på både forretningens og din personlige udvikling.
Lyder dette som noget for dig?
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker rekrutteringen, når vi er i mål, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Business Manager Robert Nørbæk på telefon 2425 9878.