Reservedelsrådgiver til barselsvikariat hos Semler Mobility Gladsaxe
Søborg, DK, 2860
Har du lyst til at supportere vores mekanikere og sikre et velfungerende reservedelslager?
Vi søger en barselsvikar til rollen som Reservedelsrådgiver i en periode på 6 måneder – gerne med opstart hurtigst muligt.
Om jobbet
Som reservedelsrådgiver har du ansvaret for at opretholde den rette beholdning på vores reservedelslager, sikre rettidig levering af eksklusive dele og samarbejde på tværs af afdelingerne for at opnå det bedste resultat. Du kommer til at ekspedere egne teknikere og eksterne kunder. Din vigtigste opgave vil være at sikre, at kunden forlader os med en yderst tilfredsstillende oplevelse.
Du vil få stor mulighed for at få indflydelse på og udvikle arbejdsopgaverne i samarbejde med dit team, som bl.a. vil omfatte:
- Et reservedelslager, der konstant skal tilpasses, så vi har den rette beholdning
- Eksklusive dele klar til tiden
- Stort tværgående samarbejde, for at sikre det optimale slutresultat
Du indgår i et eftermarkedsteam af entusiaster, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med resten af reservedelspersonalet, vores værksted, samt vores salgsafdelinger.
Om dig
Du har flair for ny teknologi, og sætter en ære i at vide alt om dit felt og søger derfor aktivt information på egen hånd. Du har gerne erfaring fra en lignende stilling og brænder for bilbranchen og vores mærker.
Vi ser gerne, at du:
- Har lyst til at blive en del af et struktureret og moderne reservedelslager
- Har øje for detaljen og går op i at levere en uovertruffen kundeservice
- Har erfaring med AutoCore, ETKA vil være en fordel, samt Office pakken, men det er ikke et krav
- Har kendskab til vores mærker er en fordel, men det er ikke et krav
Om os
Semler Mobility Gladsaxe er en del af Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring. Vi repræsenterer stærke brands som Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. Hos os får du et alsidigt job i en dynamisk organisation med engagerede kolleger og mulighed for at præge din hverdag.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og attraktive medarbejdergoder – samt chancen for at blive en vigtig del af en stor, professionel virksomhed.
Lyder dette som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Grundet sommerferie afholdes samtaler i første halvdel af august.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Morten Baltzer på Moba@semlermobility.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!