Søg job
Reservedelsrådgiver til Semler Mobility Gladsaxe
Søborg, DK, 2860
Har du lyst til at supportere vores mekanikere og sikre et velfungerende lager? Så kan vi tilbyde dig en spændende stilling i en travl hverdag, hvor du får indflydelse og udviklingsmuligheder.
Så bliv en del af teamet i vores forretning, hvor du:
• Er en del af et struktureret og moderne reservedelslager
• Har stor kontaktflade til vores interne afdelinger
• Bruger din erfaring fra bilbranchen
Vi sælger originale Audi, ŠKODA, Volkswagen reservedele og tilbehør af højeste kvalitet, og vores faciliteter svarer selvfølgelig hertil. Du driver sammen med dine kolleger et reservedelslager i absolut topklasse.
Du har stor mulighed for at sætte dit præg på lageret, der konstant skal tilpasses, så vi har den rette beholdning.
Du supporterer et stort hold engagerede mekanikere samt yder rådgivning til kolleger i andre afdelinger. Dette kræver et godt kendskab til vores mærker, hvilket vi sørger for at klæde dig grundigt på til, bl.a. ved at du gennemfører Reservedelsrådgiver-uddannelsen, med certificering i et af vores mærker.
Om dig
Du trives med at bidrage til vigtig intern nøglefunktion på værkstedet, hvor vi lever af kvalitetsarbejde og af at yde høj kundeservice. Du sætter en ære i at vide alt om dit felt og søger aktivt information på egen hånd. Du har erfaring fra en lignende stilling, eller en mekanisk baggrund, og brænder for bilbranchen og er klar til at tage udfordringen op.
Kendskab til Volkswagen og SKODA systemer er en klar fordel, men ingen betingelse.
Som vores nye kollega er det vigtigt, at du:
- Er udadvendt med godt humør og et højt energiniveau
- Har optimalt fokus på kvalitet og effektivitet i alle arbejdsgange
- Gerne giver dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation
- Har et stort drive, er engageret og har flair for ny teknologi
Hos Semler Mobility Gladsaxe gør vi meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde, og du vil blive en del af en stor og dedikeret organisation. Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Om os
Semler Mobility Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring i bilbranchen og over 3.200 medarbejdere. Vi er et stort team af medarbejdere, der hver dag møder ind til målet om at skabe gode kundeoplevelser samt glade og tilfredse medarbejdere.
Du vil derfor indgå i et eftermarkedsteam af bilentusiaster, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med resten af reservedelspersonalet, vores værksted og salgsafdelingen.
Vores højeste prioritet er orden, glade medarbejdere, en effektiv og altid lønsom værkstedsdrift samt naturligvis slutoplevelsen hos kunden.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, send din ansøgning til os i dag via linket "Send ansøgning". Vi behandler ansøgninger løbende.
Kun ansøgninger sendt via linket vil blive taget i betragtning.
For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Morten Baltzer på moba@semlermobility.dk