Receptionist til Volkswagen - Semler Mobility i Gladsaxe

Job ID:  3139
Sted: 

Søborg, DK, 2860

Trives du i et dynamisk miljø, hvor service og professionalisme går hånd i hånd?

 

Er du proaktiv, lærenem og trives med at skabe struktur og overblik? Så har vi måske jobbet til dig!

 

Om jobbet
Som en del af vores receptionist team er du virksomhedens ansigt udadtil og sikrer, at vores kunder føler sig velkomne.

Du deler ansvaret for receptionen med en kollega, og er med til at skabe en professionel, struktureret og indbydende oplevelse for vores kunder. I din centrale rolle får du en bred kontaktflade og et tæt samarbejde med vores salgs- og servicerådgivere. Derudover varetager du administrative opgaver, samt sørger for, at vores showrooms og reception ser indbydende ud til vores kunder.

 

Dine opgaver

  • Professionel og imødekommende kundemodtagelse.
  • Sikre det bedste første indtryk til sidste håndtryk.
  • Støtte vores salgs- og servicerådgivere med administrative opgaver.
  • Sikre at receptionen og showroomet altid fremstår præsentabelt og indbydende.
  • Håndtere telefoner, mails og koordinere mødebooking.
  • Varetage små administrative ad hoc-opgaver for forskellige afdelinger.
  • Organisere kalendere og forberede materiale til kundebesøg.

 

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer fra mandag til fredag, med skiftende mødetider - henholdsvis kl. 06.15-14.15 og 9.30-17.30. Disse mødetider aftales løbende og fleksibelt med din kollega, så I sammen sikrer bemandingen i receptionen.

 

Om dig

  • Har erfaring fra en lignende serviceorienteret stilling.
  • Har et skarpt øje for detaljer og en evne til at håndtere mange opgaver på én gang.
  • Er lærenem og omstillingsparat med en struktureret tilgang til opgaver.
  • Trives i et travlt miljø og kan håndtere perioder med mange kunder.
  • Er fleksibel, proaktiv og kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • Har stærke IT-kompetencer og kan navigere i Outlook og Office-pakken.

 

Om os
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor samarbejde, engagement og trivsel er i højsædet. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi støtter hinanden, deler viden og giver plads til personlig udvikling.
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet.  

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du vil få en leder, der går op i din trivsel og faglige udvikling og som praktiserer frihed under ansvar. Samtidig er det vigtigt for mig at understøtte et trygt miljø, hvor vi samarbejder, sparrer og hjælper hinanden på kryds og tværs i teamet. Der findes ingen dumme spørgsmål og nye idéer er altid velkomne.

 

Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst stillingen online. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne stillingen allerede i dag.  

 

Opstart i stillingen er pr. 1. maj 2025. 

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Administration Tascha Lindeborg Henriksen via mail tahe@audi.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.