Medarbejder til Teknisk klargøring - Semler Fleet Logistics
Søborg, DK, 2860
Lyder et trygt og stabilt job uden tunge løft som noget for dig?
Vi tilbyder et praktisk job i vores Opbygning, hvor du gør en forskel – uden at det er fysisk hårdt.
Hos Semler Fleet Logistics i Søborg søger vi en ny kollega til vores nyvognsteam. Her er opgaven enkel: At sikre, at nye biler er klar til levering, både visuelt og teknisk.
Du behøver ikke at have arbejdet med biler før – vi lærer dig det hele. Men er du f.eks. uddannet mekaniker, er du også meget velkommen til at søge.
Dine opgaver er blandt andet:
- Tjek af dæktryk og væskeniveau
- Teknisk gennemgang med brug af computer
- Visuel kontrol og enkel klargøring
- Skift af komplethjul og skift af dæk på fælge
- Lettere opgaver i samarbejde med resten af teamet
Din daglige arbejdsplads er Transformervej 4 i Søborg – men på sigt vil vi flytte vores værksted til Ringsted.
Vi tilbyder:
- Et roligt job uden fysisk tunge opgaver
- En god løn og faste rammer
- En arbejdsplads med ordnede forhold og glade kolleger
- Grundig oplæring – vi hjælper dig godt i gang
Om dig
Du har blik for detaljen og hænderne skruet ordentligt på. Måske har du en baggrund fra håndværk, lager, produktion eller lignende – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst til tiden og i høj kvalitet. Du kan følge en fast arbejdsgang og kan godt lide, at tingene er i orden.
Dette job passer rigtig godt til dig, der gerne vil fortsætte med at arbejde på et værksted – men ikke længere ønsker tunge, fysisk krævende opgaver.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Jeg lægger stor vægt på trivsel og involverer mine medarbejdere aktivt i driften. Du får frihed til at tage ansvar, og jeg tror på, at tillid og engagement skaber de bedste resultater. Det er vigtigt for mig at have et team, hvor der er plads til godt humør og udvikling.
Lyder det som noget for dig?
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Værkfører Martin Hjorth på telefon 24234852, eller Driftschef Stefan Jensen på telefon 24425776.
Semler Fleet Logistics er er en del af Semler Gruppen og førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Semler Fleet Logistics er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.
Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.