Ansøg nu

Søg job

Costumer Advisor søges til bilbranchens største Kundecenter - Deltid

Job ID:  2888
Sted: 

Søborg, DK, 2860

Vil du have chancen for at blive en del af en aldeles fremragende arbejdsplads, hvor vi yder en fantastisk kundeservice og samtidig vægter det sociale utrolig højt? Kan du lide at tale med kunder og er du serviceminded, så er muligheden her nu!
 
Hvad skal du lave?
Som Costumer Advisor vil din primære opgave være at betjene vores kunder telefonisk, samt på mail og chat, hvor du altid har fokus på at sikre høj kundetilfredshed og kvalitet. En af dine vigtigste funktioner, bliver at hjælpe teamet med at besvare alle kald der kommer ind og arbejde fokuseret hele dagen.


Om jobbet 
Kundehenvendelserne er forskellige, lige fra hjulbookinger til betjening af kundens infotainment system (bare rolig, vi har en FAQ og gode kollegaer der kan hjælpe), men du skal være klar og indstillet på at lære nye ting.
 
Hvem er du?
Vi søger en ildsjæl, hvor kunderne kan mærke dit smil igennem telefonen. Du kan lide at arbejde i et højt tempo, hvor du kan sætte dig i kundens sted, forstå deres behov og finde de rigtige løsninger.
 
Vi forestiller os, at du er en udpræget teamplayer, men det er vigtigt at du også kan arbejde selvstændigt. Med højt energiniveau og gå-på-mod formår du at holde humøret højt for såvel dig, som resten af teamet - da godt humør og trivsel er vigtigt for at nå vores mål.
 
Desuden forventer vi at du:
•    Være i stand til at arbejde mandage, tirsdage, onsdage og fredage
•    Kan arbejde 20-30 timer ugentligt
•    Besvare mellem 50 og 70 kald i snit per dag
•    Besvare mails og chats mellem kald
•    Har lyst til at arbejde med personlige mål, udvikling og performance
•    Tale og skrive flydende dansk og engelsk


Det er ikke et krav at have en baggrund eller teknisk viden indenfor bilbranchen – dette skal vi nok hjælpe med at klæde dig på til. Vi har dog en forventning om, at du gerne vil lære og har lyst til at udvikle dig i dit arbejde.


Hvad tilbyder vi?
•    En god arbejdsplads med høj trivsel og kolleger der har det sjovt sammen
•    Et sted hvor du kan udvikle dine kompetencer og arbejde med performance
•    Gode fremtidsmuligheder i Semler-koncernen hvis du leverer et solidt stykke arbejde
•    En stærk indgangsvinkel til at arbejde i bilbranchen – Vi håndterer fx mærker som Volkswagen, Audi, Skoda, Cupra og Seat

 

Stærke værdier forener os på tværs 
Semler Gruppen er Danmarks største bilimportør med over 100 års erfaring, og består af mere end 3.200 medarbejdere.


I vores Kundecenter i Søborg sidder vi ca. 80 kollegaer, fordelt på flere afdelinger, og vi hjælper kunder i hele landet - lige fra spørgsmål til køb af bil, dæktryk, hvilken olie bilen bruger, samt booke tid til service, reparation, dækskifte osv. 


Du bliver del af en afdeling med en uformel omgangstone, stærke kollegiale bånd og korte beslutningsveje
Du vil blive en del af en stor veletableret organisation med mange gode kolleger, velordnede forhold og en lang række personalegoder udover en løn som er overensstemmelse med dine kvalifikationer, og en attraktiv pensionsordning og sundhedssikring.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Det skal være sjovt at gå på arbejde og vi skal lykkes sammen som et team. Dette er vigtigt for mig. Du kan forvente en nærværende leder, som støtter dig i hverdagen, men som også sætter klare forventninger, så du ved hvornår du er en succes. Du kommer til at indgå i et stærkt team, hvor vi har fokus på en gode trivsel og kollegaskab, og hvor alle løfter i flok.
 
Lyder det som noget for dig?
Så søg gerne allerede i dag.  Ansættelse er hurtigst muligt.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Daniel Holtegaard på tlf. 21841882
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job