Booking- og kundeservicefunktion til Semler Mobility Audi Gladsaxe

Job ID:  4613
Sted: 

Søborg, DK, 2860

Vil du være en central del af den daglige drift i et værksted med højt tempo – hvor din evne til at skabe struktur og gode kundeoplevelser gør en reel forskel?

 

Hos Semler Mobility Audi Gladsaxe opbygger vi vores booking- og kundeservicefunktion internt, og vi søger derfor 2 servicemindede og strukturerede kunderådgivere, der trives i en hverdag med mange henvendelser og et højt tempo.

 

Om stillingen
Du bliver en vigtig del af teamet, der sikrer et effektivt flow mellem vores kunder og værksted. Din indsats har direkte indflydelse på både kundetilfredshed og den daglige drift.

 

Dine primære opgaver:
•    Håndtering af kundehenvendelser via telefon og online kanaler
•    Booking og koordinering af værkstedsaftaler

•    Planlægning og reservation af lånebiler
•    Indskrivning af kunder til værksted
•    Administrative opgaver relateret til booking og opfølgning

 

Du vil få en central rolle i at skabe overblik og sikre, at vores kapacitet udnyttes bedst muligt – også når tempoet er højt.

 

Om dig
Du er struktureret og serviceminded med flair for kundekontakt i en travl hverdag. Du skaber gode kundeoplevelser med en professionel og løsningsorienteret tilgang, arbejder effektivt og bevarer overblikket – også når tempoet er højt. Samtidig er du en engageret teamplayer med sans for detaljer, høj kvalitet i dit arbejde og en positiv energi, der smitter både kunder og kolleger. 

 

Vi forestiller os også, at du:
•    Har erfaring med kundeservice
•    Du kan formulere dig på dansk og engelsk – både i tale og skrift

•    Er naturligt udadvendt og trives med kundekontakt 
•    Er struktureret og arbejder systematisk
•    Har en naturlig lyst til at hjælpe kunder og finde løsninger

 

Kendskab til bilbranchen er en fordel, men ikke et krav.

 

Om os
Semler Mobility Gladsaxe er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikeret kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Jeg leder med fokus på retning, tillid og udvikling. Med mange års erfaring i autobranchen ved jeg, hvor vigtigt det er at skabe klare mål og en fælles forståelse af, hvor vi skal hen – både fagligt og som team. Jeg tror på frihed under ansvar og på at give plads til, at netop du, kan finde egne løsninger, tage initiativ og vokse med opgaverne.

 

Min ledelsesstil bygger på åbenhed, dialog og gensidig respekt. Jeg lægger vægt på at være tilgængelig, støttende og tydelig i mine forventninger, så alle ved, hvad der skal til for, at vi lykkes sammen.

 

Som leder er jeg ordentlig i min tilgang, dedikeret til både mennesker og resultater, og nytænkende i måden vi udvikler vores arbejdsgange og service på. Og så gør jeg en ære ud af at bevare et glimt i øjet – for godt humør, engagement og samarbejde er drivkraften bag et stærkt team.

 

For mig handler god ledelse i Semler om at skabe rammer, hvor mennesker trives, tager ansvar og lykkes – både som individer og som hold.

 

Lyder det som noget for dig? 
Ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicechef Nickey Larsen 3133 9661. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.