Søg job
Weekendmedhjælper til Semler Mobility i Risskov
Risskov, DK
Er du frisk og serviceminded, og kunne du tænke dig et studiejob i bilbranchen?
Vi søger lige nu en weekendmedhjælper til vores salgsafdeling hos Volkswagen Personbiler i Risskov.
Om jobbet
Som weekendmedhjælper hos os indgår du i et team, hvor vi i høj grad vægter det gode arbejdsmiljø og samarbejde. Din primære arbejdsopgave er professionel modtagelse af vores kunder i salgsafdelingen. Jobbet indebærer derfor meget kundekontakt, hvor du er bindeleddet, fra du byder vores kunder velkommen til en salgsrådgiver tager over.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Modtagelse af kunder
- Booking af prøveture og finde bilerne frem
- Forskellige administrative opgaver
- Rengøring/vask af biler
- Andet forefaldende arbejde
Arbejdstid
Som udgangspunkt er arbejdstiden i vores åbningstider (kl. 11-16) i weekenderne ca. 5-8 timer om ugen. Der kan ligeledes forekomme yderligere vagter i forbindelse med særlige arrangementer og udstillinger.
Om dig
Kundeservice har topprioritet, og det er derfor vigtigt at du har et naturligt servicegen og et stort smil på læben. Kunderne skal kunne mærke at du har lyst til at hjælpe dem i mål med deres forespørgsel
Du har desuden gode administrative evner, herunder IT-kundskaber. Kørekort er en forudsætning.
Bliv en del af os
Semler Mobility i Risskov er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og har mere end 2.800 ansatte.
Semler Mobility Retail består af 14 forhandlere på tværs af landet, som sælger og servicerer Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA.
Lyder det som noget for dig?
Søg stillingen online via linket nedenfor. Vi behandler ansøgningerne løbende, og tiltrædelse i stillingen er snarest muligt.
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef Ulrik Larsen på tlf. 3030 6038. Vi glæder os til at høre fra dig.