Salgsrådgiver til Porsche Center Aarhus - En del af Semler Premium

Job ID:  4371
Sted: 

Risskov, DK, 8240

Har du passion for at skabe langvarige kunderelationer og motiveres du af at levere resultater på absolut højeste niveau? Ønsker du at repræsentere et ikonisk og prestigefyldt brand som Porsche? Så er du måske vores nye kollega.

 

Porsche Center Aarhus – en af Danmarks mest eksklusive bilforretninger – søger en dedikeret salgsrådgiver, der både kan og vil skabe exceptionelle kundeoplevelser.

 

En hverdag med ansvar, relationer og unikke oplevelser
I rollen som salgsrådgiver bliver du en central del af vores salgsteam og får ansvaret for din egen kundeportefølje. Du rådgiver kunder om køb og leasingløsninger – herunder finansiel leasing, split-leasing og operationel leasing – og sikrer, at hver kunde får en skræddersyet løsning, der matcher deres behov og forventninger.

 

Du vil desuden opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer, arrangere egne kundeevents og bidrage aktivt til at skabe en oplevelse, der afspejler Porsche-brandets eksklusivitet og kvalitet.

 

Vi søger dig, der mestrer både struktur og sublim kundeforståelse
For at få succes i rollen er det afgørende, at du har et drive for salg, er initiativrig, resultatorienteret og kan dokumentere solide salgsresultater. Du arbejder selvstændigt, professionelt og med en naturlig energi, der smitter af på både kunder og kolleger.

 

Vi forventer derudover, at du:

  • Møder kunderne i øjenhøjde og udstråler imødekommenhed, loyalitet og troværdighed
  • Har en oprigtig interesse for brandet og forstår den særlige forventning, vores kunder har til os
  • Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Har erfaring fra branchen, relevant uddannelse og en stærk finansiel forståelse
  • Er vant til at arbejde med CRM-systemer og strukturerede salgsprocesser

 

En arbejdsplads med stærkt fællesskab og eksklusive rammer
Semler Premium i Aarhus er en del af Semler Gruppen – Danmarks største virksomhed i bilbranchen med mere end 100 års erfaring. Hos os bliver du en del af et professionelt og passioneret team, hvor samarbejde, respekt og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job i en organisation med høje ambitioner
  • En unik mulighed for at arbejde med et prestigefyldt og luksuriøst brand
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling gennem kurser og uddannelse
  • Løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedssikring og attraktive medarbejdergoder

 

Vil du være en del af Porsche Aarhus?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgninger behandles løbende, og tiltrædelse sker efter aftale.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Rasmus Huus på rahuu@porsche.dk eller telefon 96911995.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.