Salgskoordinator til Semler Mobility i Risskov
Risskov, DK, 8240
Har du flair for tal - og lyder et administrativt job i Danmarks største bilkoncern som noget for dig?
Vi søger netop nu en kollega til vores team, der varetager backoffice-opgaver i forbindelse med salg af Volkswagen og Škoda.
Om jobbet
Dine primære opgaver er indregistrering og fakturering af nye og brugte biler - i tæt samarbejde med vores salgsrådgivere.
Om dig
Du trives med support opgaver, har flair for tal og sans for kvalitet. Din arbejdsstil er kendetegnet ved en omhyggelig og systematisk tilgang, og du forstår at prioritere dine arbejdsopgaver. Du har gerne erfaring fra bilbranchen og har evt. arbejdet med DMR.
Hvad kan du forvente af din leder?
Som din leder og kollega kan du forvente en engageret og støttende tilgang, hvor jeg prioriterer både teamets og den enkeltes udvikling. Jeg tror på åben kommunikation og et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig hørt og værdsat.
Om os
Vi tilbyder et job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Hos os vil du opleve et stærkt team, der med respekt for kollegaer og kunder går til opgaverne med et smil på læben.
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker.
Vi tilbyder pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.000 dedikerede kolleger.
Lyder det som noget for dig?
Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Ulrik Larsen på telefon 43 22 35 14.
Vi glæder os til at høre fra dig.