Ansøg nu

Søg job

Pladesmed til Semler Mobility Risskov

Job ID:  1337
Sted: 

Risskov, DK

Vi har travlt på vores pladeværksted, og søger derfor endnu en pladesmed.
Har du lyst til at arbejde med de fedeste brands i markedet - VW, Audi og ŠKODA på et moderne værksted hvor vi lever af kvalitetsarbejde og altid yder topklasse service? Så er du måske vores næste pladesmed, der er klar til at arbejde med det fælles mål for øje - at sikre høj kundetilfredshed og kvalitet.

 

Bliv en del af et topmoderne skadecenter
Vi er et professionelt team, som servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Vi stiller altid det nyeste og bedste grej til rådighed, så du har de optimale forudsætninger for at yde det bedste stykke arbejde. Derudover får du din egen lift og værktøj, og vi arbejder altid ud fra producentens reparationsvejledninger. Vi arbejder efter frihed under ansvar princippet, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag.

 

Vi samarbejder, og har klare aftaler med alle forsikringsselskaber, hvor nøgleordene og værdierne er ordentlighed, ærlighed og transparens.

Vi løser alle opgaver fra små buler til store bænkskader og opretninger, så dine opgaver vil spænde bredt og tilpasses dine kompetencer, og du vil derfor få stor indflydelse på din arbejdsdag.Hvis du er vant til at opgøre skader i FORSI er det en fordel, hvis ikke, så sørger vi for den fornødne oplæring, så du kan taksere dine egne skader.

 

Om dig
Du er uddannet pladesmed eller har erfaring indenfor faget, eventuelt som maler/autolakerer eller automekaniker/tekniker. Du går op i at levere den højeste kvalitet hver gang og kan lide en varieret hverdag med stor fokus på den rigtige reparation, og bidrager positivt til den gode ånd i vores virksomhed. 


Du kan forvente et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, hvorfor det er altafgørende, at du kan være med til at bidrage positivt og konstruktivt til samarbejdet. Vi har nemlig et godt fællesskab og har det sjovt sammen, når vi er på arbejde - samtidig med at vi sørger for at nå vores mål. 

 

Hvis du kan sætte et eller flere flueben ved nedenstående, så er du vores nye kollega:

  • Du har relevant erhvervserfaring
  • Kendskab til taksering af egne skader
  • Du trives med at koordinere din egen arbejdsdag
  • Erfaring med udbedring, adskillelse og samling af skader
  • Erfaring med opretning + udskiftning af karrosseridele
  • Erfaring med kalibrering af undervogn og assistentsystemer

 

Om os
Du bliver ansat i Danmarks største bilkoncern med mere end 2.800 dedikerede kolleger.
Hos Semler Mobility Risskov kan du forvente et spændende fagligt miljø, hvor du har et godt samarbejde med dine kolleger. Du får masser af udfordringer og udviklingsmuligheder, og vi vægter det sociale højt.

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en del andre fordelagtige medarbejdergoder. 

 

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger online via linket. 

 

Vi ønsker opstart hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag. 

 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skadechef Nicolai Thomsen på tlf. 2027 4899. Vi ser frem til at høre fra dig.

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 2800 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job