Leasing Rådgiver til Semler Premium Århus
Risskov, DK, 8240
Er du skarp til at skabe en tæt og tillidsvækkende dialog med kunderne, samt formidle de forskellige rammer og muligheder der er indenfor leasing. Så er dette job måske noget for dig!
Om stillingen
Som Leasing Rådgiver vil du sammen med dine kolleger være ansvarlig for håndtering af vores leasingportefølje. Vi tilbyder en stilling i et spændende og udfordrende miljø med dygtige kolleger. Der er tale om et job, der giver dig god mulighed for faglig og personlig udvikling i en dynamisk virksomhed.
Dine primære ansvarsområder vil bl.a. være:
Kundekontakt og rådgivning: Du vil være ansvarlig for at etablere og vedligeholde relationer med både nye og eksisterende kunder.
Tilpasning af løsninger: Gennem grundig analyse af kundens krav og ønsker, vil du tilpasse leasingløsninger, der passer præcist til kundens behov.
Kontraktforhandling: Du vil forhandle leasingkontrakter og betingelser med kunderne og sikre, at alle detaljer er korrekt inkluderet, og at der opnås enighed om de nødvendige vilkår.
Opdateret produktviden: Du vil følge bilmarkedet nøje for at opretholde aktuel viden om de nyeste bilmodeller, leasingtrends og afgiftsregler.
Administrativ håndtering: Du har ansvaret for korrekt dokumentation af afgiftsberegning samt kontrakter og fakturering, for at sikre at leasingprocessen forløber problemfrit og korrekt.
Din profil
Vi vægter det tætte kollegiale fællesskab i vores team meget højt. Derfor søger vi en enestående personlighed, der bringer positivitet og optimisme med sig. Din evne til at fokusere på mulighederne i stedet for begrænsningerne er afgørende. Du er både struktureret, proaktiv og mestrer stakeholder management til fulde.
Derudover ønsker vi, at du:
- Har erfaring med flexleasing – det er et must
- Brænder mindst lige så meget for tallene, som for bilerne
- Har fokus på detaljen og har stolthed i at leverer med høj kvalitet
- Har erfaring med MS Office og Excel og flair for IT-systemer
- Kan efterleve vores værdier som er: Ordentlighed, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet
- Har kørekort B
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder har jeg et stærkt fokus på tilstedeværelse, hvilket betyder, at jeg altid prøver at være nærværende og tilgængelig for mit team. Jeg stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor vi kan have det sjovt samtidig med, at vi opretholder en høj grad af professionalisme. Ordentlighed og respekt for andre er kernen i min ledelsesstil, og jeg forsøger at behandle alle med forståelsen for mennesket bag.
Din nye arbejdsplads
Som Leasing Rådgiver hos os bliver du en del af et dedikeret team, fordelt på to lokationer i København og Århus, som består af 5 medarbejdere: 3 engagerede leasingrådgivere, en dygtig operations specialist og mig som leder. Vores samarbejde er præget af et stærkt bånd, der går på tværs af geografiske grænser. Vi deler en fælles passion for biler og har en dyb forståelse for forretningen, hvilket driver vores engagement og succes. Vi værdsætter samarbejde og stræber efter at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Semler Premium er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed inden for bilbranchen, med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Du kommer til at repræsentere nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Porsche, Bentley og Lamborghini.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedsforsikring og andre fordelagtige medarbejdergoder, samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.000 dedikerede kollegaer.
Din daglige arbejdsgang vil finde sted ved Porsche Center Århus, beliggende på Ravnsøvej 5, 8240 Risskov.
Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning til os. Vi indkalder løbende til samtale indtil den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse er efter nærmere aftale.
Ved spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Semler Premium Leasing, Sebastian Kamp på sebka@semlerpremium.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!