Servicerådgiver til Semler Mobility i Ringsted
Ringsted, DK, 4100
Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
Din vigtigste opgave er at sikre gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på et meget højt niveau, når kunden afleverer sin bil til service eller reparation. Din rolle er central og koordinerende, da du medvirker til at få samlet trådene og dagen til at gå op. Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
- Rådgive dine kunder om alle servicemuligheder, afdække kundens behov og oprette værkstedsordrer
- Vurdere garantier og servicekontrakter, koordinere aftaler og således sikre, at reparationer udføres korrekt. Selvfølgelig påpeger du aktivt passende yderligere tjenester eller yderligere reparationsbehov, og er kontaktpunktet for dine kunder i hele reparationsperioden.
- Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden
- Personlig rådgivning for at sikre langsigtet kundeloyalitet og tilfredshed
Om dig
Du er kendetegnet ved en markant kunde-, service- og resultatorienteret arbejdsfacon. Du er servicerådgiver, eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring fra autobranchen. Du har flair for digitale tjenester - og du er klar til at korrespondere og møde kunden i dette univers.
Din arbejdstilgang er struktureret og løsningsorienteret – og du er særlig skarp til at holde overblikket. Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.
Om os
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 3.000 medarbejdere og mere end 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, Škoda, CUPRA og SEAT.
Vi tilbyder et alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Vi har et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen, og vægter et positivt arbejdsmiljø.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Søg venligst stillingen via ”Ansøg nu”. Ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef/Skadechef Martin Nielsen via telefon 21 13 89 10.