Ansøg nu

Søg job

Reservedelsrådgiver til Semler Agro på Sjælland

Job ID:  3041
Sted: 

Ringsted, DK, 4100

Vil du være med på holdet hos Semler Agro på Sjælland?

 

Vi har brug for en ny kollega til vores reservedelsteam – og det kunne være dig! Dine arbejdsopgaver bliver vidt forskellige og spænder fra at hjælpe og rådgive kunderne i butikken til at få styr på lageret og håndtere forsendelser. Du får endda mulighed for at arbejde med nogle af de mest kendte mærker i branchen såsom John Deere og Väderstad.

 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du måske har erfaring fra lignende jobs. Har du en interesse for landbruget er det et plus, men vigtigst af alt er, at du er struktureret, pålidelig og har et servicegen uden lige. Det er også fint, hvis du har et kørekort (og måske et truckcertifikat). En interesse for teknik og IT, især Navision, vil også komme til sin ret.

 

Hvad venter dig hos os?
Semler Agro på Sjælland er flyttet ind i nyrenoverede lokaler i Ringsted. Du får mulighed for at sætte dit præg på vores nye begyndelse og være med til at forme hverdagen og arbejdsgangen.

Vi tilbyder et job i et uformelt miljø med dygtige kolleger, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Og så er der selvfølgelig lækre medarbejdergoder såsom bil-leasingaftaler og rabatter via LogBuy.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som din leder tror jeg på tillid og teamwork. Du får masser af plads til at tage ansvar og initiativ, fordi jeg er overbevist om, at vi skaber de bedste resultater, når vi arbejder sammen som et stærkt team. Frihed under ansvar er noget, jeg vægter højt – så vi sammen kan skabe løsninger, der virkelig gør en forskel.

 

Er du den, vi leder efter?
Hvis du tænker "Det lyder lige som noget for mig!", så hold dig ikke tilbage. Send din ansøgning afsted senest d. 7. februar via linket "Ansøg nu". Har du spørgsmål, kan du ringe til vores afdelingsleder, Lennarth Anker Engelund, på +45 23 32 30 80.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet! 
 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job