Regional Salgschef til Semler Agro (Sjælland og Sydhavsøerne)
Ringsted, DK, 4100
Kan du se dig selv arbejde for en ambitiøs maskinforretning i rivende udvikling?
Trives du med ledelsesansvar og at skabe resultater og langsigtede kunderelationer igennem kollegaer og egen indsats?
Så er du måske vores nye Regionale Salgschef for Sjælland og Sydhavsøerne!
Om jobbet
Det bliver din opgave at udvikle og implementere salgsstrategien for koncepter og løsninger fra mærkerne John Deere, Kramer, Sulky, Väderstad og Brantner. Du får det ledelsesmæssige ansvar for pt. 3 salgskonsulenter og skal i samarbejde med afdelingslederne i Semler Agro afdelingerne i Ringsted og Våbensted sikre, at kunderne får den fulde værdi af produkter og services. Salgsarbejdet supporteres af en række produkt specialister i den videre salgsproces. Med målet om at øge markedsandelene markant, kommer du til at have stor fokus på at skabe optimale vilkår for dine sælgere, samt at gennemføre egne salgsbesøg hos potentielle såvel som eksisterende kunder. Du vil få stor opbakning fra den resterende del af organisationen samt indgå i Semler Agro salgsledergruppe.
Du bliver ansvarlig for at planlægge og gennemføre salgsmøder og tilsikre at salgsaktiviteter i regionen planlægges og udføres professionelt. Herudover vil du deltage på diverse messer, udstillinger, maskindemonstrationer og dyrskuer. Kort fortalt, får du et job med mange forskelligartede opgaver.
Du får base hos vores afdeling i Ringsted, men vil primært benytte din tid sammen med sælgerne og ude hos kunderne, hvor salgsaktiviteterne foregår.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet Agronom, Agrarøkonom, Landbrugsmaskinmekaniker eller lignende, og at du har et indgående kendskab til landbruget - og brænder for salg af landbrugsmaskiner. Herudover har du minimum 5 års ledelseserfaring samt erfaring med salg af serviceydelser, koncepter og løsninger til både B2C og B2B, hvor tilliden til dig og din person har været afgørende for din succes.
Du motiveres af nye udfordringer samt udsigten til at være med på en vækstrejse i en ambitiøs virksomhed. Du er initiativrig, besidder evnen til udvikle medarbejdere og opbygge gode kunderelationer ved at levere salg og service på højeste niveau. I din udadvendte rolle kommunikerer du såvel internt og som eksternt og med forskellige stakeholders.
Det er vigtigt, at din arbejdstilgang er struktureret og at du er god til at afslutte igangværende opgaver via vores CRM-system, som er et integreret salgsværktøj i vores dagligdag.
Desuden forventer vi:
- At du kan læse og forstå engelsk, eftersom vores produktmateriale er på engelsk
- At du kan dokumentere minimum 5 års ledelseserfaring samt flotte salgsresultater
- Kendskab til finansiering og leasing er absolut en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med markedets stærkeste brands, gode kolleger og mulighed for personlig og faglig udvikling. Du tilbydes et spændende og afvekslende job, der er karakteriseret ved frihed under ansvar og hvor god tone og humor vægtes højt i hverdagen.
Du bliver chef for et salgsteam i en meget ekspansiv virksomhed, som er én af Danmarks største inden for sit felt. Dertil kommer en attraktiv lønpakke, som er baseret på dine resultater.
Om Semler Agro
Vi er en landsdækkende maskinforretning med mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer, Sulky og Brantner og vi har en klar ambition om at være den bedste samarbejdspartner for landbruget og vores kunder. Dette kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne.
Hvad kan du forvente af din kommende leder?
Du kommer til at referere til CEO. ”Jeg går op i at skabe rammerne for din trivsel og at du har mulighed for at dygtiggøre dig fagligt, så du derigennem kan skabe gode salgsresultater. Samtidig er det vigtigt for mig at understøtte et trygt miljø, hvor vi samarbejder, sparrer og hjælper hinanden på kryds og tværs i teamet”.
Lyder dette som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Vi inviterer løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Søren Lundby på +45 21520696.