Tekniker til Semler Mobility i Odense

Job ID:  3879
Sted: 

Odense V, DK, 5200

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? Så er du måske vores nye kollega!

 

Om jobbet

Du får din egen arbejdsstation samt tester, der altid er opdateret med de seneste fabrikssystemer og diagnoseværktøjer. Vi vægter i særlig grad frihed under ansvar, og du er selv med til at sikre rammerne for dit arbejde, da alles idéer dagligt danner rammerne om vores fælles kurs for høj kundetilfredshed.

 

Du skal primært beskæftige dig med teknisk klargøring af nye biler og kommer til at indgå i et team af flere dygtige teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeoplevelse i forbindelse med salget af nye og brugte biler.

 

Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige teknikere, salgsafdelingen og reservedelslageret.

 

Hvem er du?

Du er uddannet automekaniker eller har en lignede erhvervsmæssig baggrund. Derudover er du teknisk velfunderet, da du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket.

 

Vi forventer desuden:

  • At du har kørekort (Minimum kat. B)
  • At du er en teamplayer, der har lyst til at blive en del af et topmoderne værksted
  • At du er serviceminded og ønsker at yde den bedste service

 

Kendskab til Volkswagen vil være en fordel, men er ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, så sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.

 

Om os

Semler Mobility i Odense er en del af Semler Gruppen, landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer stærke brands som Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche.

 

Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger inden for mobilitet. Vi fokuserer på at levere den bedste kundeservice og videreudvikler konstant vores forretningsområder for at bygge bro til fremtiden.

 

Vi tilbyder en attraktiv løn, sundhedssikring og mange andre medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

 

Vil du være med?

Du søger stillingen ved at klikke på ”send ansøgning”. Ansøgninger behandles løbende.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jannik Lysemose på tlf. 4322 3643.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.