Ansøg nu

Søg job

Salgsrådgiver / Junior salgsrådgiver til CUPRA Odense - En del af Semler Mobility

Job ID:  3142
Sted: 

Odense V, DK, 5200

Kan du se dig selv i en fremtid som ambassadør for et af de mest innovative bilmærker i verden? Banker dit hjerte for salg, og leverer du en ualmindelig høj service og kvalitet til dine kunder ? 

 

Vil du være en del af vores professionelle salgsteam, hvor du lærer at sælge biler af absolut højeste kvalitet i et miljø med dedikerede kolleger?

 

Om jobbet
Din primære arbejdsopgave vil være at assistere vores salgsrådgivere i hverdagen, mens du selv bliver oplært til at være en knivskarp salgsrådgiver. Du lærer at rådgive kunderne om vores forskellige købs- og leasingmuligheder. Kundens behov og ønsker er altafgørende, hvorfor du naturligvis er dygtig til at lytte, afdække samt finde gode løsninger.

 

Du kan forvente et tæt samarbejde med dine kolleger i salgsteamet. Vi giver dig de rette værktøjer, og du bliver en del af et miljø, hvor vi lægger vægt på performance samt resultater – men også arbejder med et glimt i øjet.

 

Om dig
Som vores nye salgsrådgiver har du ikke nødvendigvis erfaring fra bilbranchen, men det vigtigste for os er, at du har drive og motiveres af at sælge og skabe resultater. Din læring og udvikling er i højsædet hos os, så hvis du har ekstraordinære salgsevner, står vi klar til at bakke dig op, så du bliver ordentligt klædt på til rollen. Har du brancheerfaring, hører vi også gerne fra dig og tilpasser stillingen tilsvarende.

 

Derudover ser vi gerne, at du: 

 

  • behersker godt købmandskab og sikrer langvarige kunderelationer
  • brænder for god service og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer
  • kan knytte tætte og langvarige kundeforhold, og høj kundetilfredshed er dit drive
  • kan arbejde detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med kundehåndteringssystemer, og tal skræmmer dig ikke
  • evner at møde kunderne i øjenhøjde, er imødekommende, loyal og troværdig 

 

Danmarks største bilkoncern
Semler Mobility i Odense er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler.

 

Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker.  

 

Vi har et positivt arbejdsmiljø, hvor grin og en målrettet indsats går hånd i hånd. Vi værdsætter tæt samarbejde og imødekommende kommunikation, og du vil derfor blive en del af en dygtig afdeling. 

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation. 

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du kan forvente sparring, frihed under ansvar og coaching i dagligdagen. En leder med smil, humor og en indstilling om at det skal være sjovt at gå på arbejde, samtidig med at vi har fokus på vores kunder.

 

Lyder det som noget for dig? 
Søg venligst stillingen via ”Ansøg”. - Ansøgninger behandles løbende. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of sales Jonas Dybvald på tlf. 4075 4347 eller på mail jody@semlermobility.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job