Søg job
Kundemodtager til Semler Mobility i Odense
Odense V, DK, 5200
Trives du i en udadvendt og koordinerende rolle, hvor du fungerer som et bindeled mellem kunden og vores værksted?
Så er du måske vores nye kundemodtager, der er klar til at levere den bedste service til vores kunder.
Om jobbet
Du rådgiver dine kunder om alle servicemuligheder, afdækker kundens behov og opretter værkstedsordrer.
Du vurderer garantier og servicekontrakter, koordinerer aftaler og sikrer således, at reparationer udføres korrekt. Selvfølgelig påpeger du aktivt passende yderligere tjenester eller yderligere reparationsbehov og er kontaktpunktet for dine kunder i hele reparationsperioden.
Du sikrer kvalitetskontrol, fakturering og forbereder udlevering af bilen til kunden.
Du besvarer ligeledes telefoniske henvendelser fra vores kundecenter for eftermarkedet og sørger for at kunderne får den hjælp de har behov for. Internt vil du få en bred kontaktflade med kolleger på tværs af afdelingerne.
Om dig
Du har naturligt flair for at give en god, professionel kundeservice og spreder positiv energi omkring dig med din udadvendte natur, da vores kunders tilfredshed er altafgørende.
Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer. Din arbejdsstil er omhyggelig og systematisk, så du formår at løse dine forskellige arbejdsopgaver til tiden.
Du har stærke kommunikative evner og flair for administration, da dette er fundamentet i stillingen for at lykkes med rollen.
Vi forventer desuden, at:
• Du er opsøgende og serviceminded
• Du trives i en travl hverdag
• Du evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med resten af teamet
• Du er kvalitetsbevidst og forstår at prioritere dine opgaver
Om os
Vi tilbyder et attraktivt job, som vil være præget af samarbejde med gode kolleger, daglige udfordringer og selvstændige opgaver samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.300 dedikerede medarbejdere.
Udover dette tilbyder vi pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder.
Lyder dette som noget for dig?
Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jess Bjørk May på tlf. +4523329306
Vi glæder os til at høre fra dig!