Brugtvognsansvarlig søges til Audi Odense - En del af Semler Mobility

Job ID:  3935
Sted: 

Odense V, DK, 5200

Vil du stå i spidsen for brugtvognssalget hos Audi? Brænder du for godt købmandskab og stærke kunderelationer? Så er det måske dig, vi leder efter!


Hos Audi Odense, som er en del af Semler Mobility Odense, har vi de seneste år oplevet imponerende vækst på nye biler – nu går vi målrettet efter at skabe samme succes på brugte biler. Derfor søger vi dig, der vil være den drivende kraft i vores brugtvognsafdeling.

Med dine kompetencer skal du være med til at løfte salget af brugte Audi’er på Fyn. Hos os er kunden altid i centrum – vi skaber oplevelser, der giver værdi for kunden og bygger langvarige relationer.


Din hverdag hos os
•    Du styrer den daglige drift af brugtvognsafdelingen med fokus på Audi personbiler.
•    Du er selv aktiv i salget og rådgiver kunderne professionelt og serviceminded.
•    Du håndterer annoncering, booker klargøring og sikrer, at bilerne lever op til vores høje standarder.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
•    Har min. 3 års erfaring fra en lignende stilling i bilbranchen.
•    Kender til alle finansieringsformer – gerne inkl. flexleasing.
•    Har flair for indkøb af biler med og uden afgift samt afgiftsberegninger.
•    Er ambitiøs, energisk og motiveret for at skabe resultater sammen med et stærkt team.


Det får du hos os
•    En spændende stilling i en veletableret virksomhed med et bredt udvalg af brugte køretøjer.
•    Gode udviklingsmuligheder i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor kunden, respekt og ordentlighed er i centrum.
•    En del af Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring og mere end 4.000 kolleger.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation. 


Hvad kan du forvente af mig som leder?
Jeg tror på, at stærke relationer skaber synergi og resultater. For mig er det vigtigt, at der er harmoni i teamet, og at vi alle ror i samme retning – med energi, godt humør og fokus på at nå vores fælles mål.

Som leder prioriterer jeg løbende sparring og træning, fordi jeg tror på, at udvikling sker i et rum, hvor vi både kan lære og fejle. Derved når vi står op i morgen, er vi stærkere, tættere og klar til at ro i takt igen – i et nyt og forbedret tempo.

Jeg ser frem til, at vi sammen kan udvikle os og Audi Odense til næste niveau.


Er du klar til at tage styringen?
Vi behandler ansøgninger løbende, og opstart er snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Alexander V. D. Clemensen / 21 69 19 70 – Alcl@audi.dk


Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.