Ansøg nu

Søg job

Tekniker med IT flair til Semler Agro Odense

Job ID:  1055
Sted: 

Odense, DK

Har du interesse for landbrug og styr på IT ?

 

Kunne du tænke dig en afvekslende hverdag, hvor du via telefon og fysiske besøg supporterer vores kunder omkring GPS, styresystemer og andre IT-tekniske dele i landbrugsmaskiner? 

 

Semler Agro søger i øjeblikket en AMS tekniker, som skal dække området Fyn og Syddanmark.

 

Om jobbet
Du yder kundesupport via vores telefoniske hotline FarmSight Support til John Deere´s præcisions udstyr, såsom displays, RTK, antenner, GPS, JD Link, MyJohnDeere.com m.v. Kort sagt alt, hvad der hører ind under præcisionslandbrug. 


Andre opgaver indebærer on-farm IT-support, optimeringsbesøg og afholdelse af kurser ude hos kunderne for at sikre optimal udnyttelse af det udstyr, som findes i maskinhuset.


Hertil kommer fejlsøgning på udstyr omkring ovenstående produkter, samt eftermontering af passiv GPS styring på efterhængte redskaber.  

 

Om dig
Du har bred erfaring med IT - herunder fejlsøgning, oprettelser og opdatering af systemer – og kundesupport. 
Din uddannelse er ikke afgørende, da der kan være mange forskellige indgange til jobbet. Du kan være uddannet landbrugsmaskinmekaniker, mekaniker, montør eller have en lignende baggrund. Det vigtigste er din indstilling, og at du er villig til at lære nyt. Du er serviceminded, professionel og imødekommende overfor dine kunder. 


Du trives i en varieret og til tider hektisk hverdag, hvor du formår at holde overblikket og fokus på høj kundetilfredshed. Desuden har du:

 

  • kørekort (minimum kat. B) 
  • Gode engelske færdigheder, da vores produktmateriale er på engelsk
  • Gerne John Deere AMS-erfaring, eller erfaring fra lignende produkter på markedet, samt lysten til at dygtiggøre dig inden for området

 

Vi tilbyder
Du bliver en del af et kompetent og engageret team, og får muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier. Hos os er der gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, herunder nem adgang til efteruddannelse/interne kurser. Hertil kommer attraktive medarbejdergoder såsom leasingaftaler af personbiler og rabatordninger via LogBuy. 

 

Om os
Semler Agro er en del af Semler Gruppen og er en landsdækkende maskinhandel og importør af mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky, med en klar ambition om at være den bedste samarbejdspartner for landbruget. 
Vi tror på, at vi med vores set-up, og med landets bedste servicespecialister, har skabt de bedste forudsætninger for at levere en nærværende og løsningsorienteret service.

 

Lyder det som noget for dig? 
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din ansøgning til os allerede i dag!

 

Ansøgninger behandles løbende, og tiltrædelse er efter nærmere aftale.

 

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Erik Matthiesen på telefon 24 60 47 23.

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 2800 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job