Administrativ Værkførerassistent til Semler Agro Odense

Job ID:  4342
Sted: 

Odense, DK, 5260

Har du styr på struktur og overblik, og trives du med administrative opgaver i en hverdag med mange samarbejdsflader? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Værkførerassistent i Odense!

 

Om Semler Agro
Semler Agro er en central aktør i udviklingen af dansk landbrug og repræsenterer stærke brands som John Deere, Väderstad, Kramer og Bogballe/Bredal. Vi arbejder målrettet med teknologi, innovation og ansvarlige løsninger, der understøtter vores kunders hverdag.

 

Hos os vægter vi kundetilfredshed, ansvarlighed og faglig stolthed – vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.

 

Om stillingen
Som Værkførerassistent spiller du en vigtig rolle i den daglige drift af serviceafdelingen. Du er med til at sikre struktur, opfølgning og kvalitet i vores administrative processer, hvor du bidrager aktivt til, at vores kunder oplever en professionel og effektiv service.

 

Opgaverne inkluderer blandt andet:

  • Godkendelse af timeopgørelser i DSM fra serviceteknikerne
  • Overførsel af timer til arbejdskort i Navision
  • Bogføring af serviceordrer
  • Klargøring og håndtering af reklamationssager
  • Opfølgning på serviceaftaler

 

Hvem er du?
Du er administrativt stærk, detaljeorienteret og trives med at arbejde systematisk. Du tager ansvar for dine opgaver og har en naturlig sans for orden, opfølgning og struktur. Samtidig formår du at samarbejde og kommunikere professionelt.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid administrativ erfaring og arbejder struktureret
  • Har stærke kompetencer inden for systemer, registrering og opfølgning
  • Er kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
  • Kendskab til landbrugsbranchen er en fordel
  • Erfaring med Navision og DSM er en fordel, men ikke et krav

 

Hvorfor vælge Semler Agro?
Hos Semler Agro bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor medarbejderne er vores vigtigste ressource. Vi tilbyder en hverdag med frihed under ansvar, faglige udfordringer og mulighed for både personlig og professionel udvikling.

 

Vi tilbyder:

  • En samarbejdsorienteret kultur på tværs af afdelinger
  • En afvekslende og meningsfuld hverdag
  • Gode udviklings- og læringsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsforsikring
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed og engagerede kollegaer

 

Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send endelig din ansøgning til os i dag.

 

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsdirektør Lars Troelsen på tlf. 2180 3146 eller latro@semleragro.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.