Ansøg nu

Søg job

Servicetekniker søges til Semler Agro på Sjælland

Job ID:  2191
Sted: 

Næstved, DK, 4700

Servicetekniker til Semler Agro på Sjælland
 

Er du selvkørende og kan du se dig selv skrue på maskiner fra John Deere? Kunne du tænke dig et alsidigt job i en professionel virksomhed? Så er du måske vores nye Servicetekniker til udekørende service.

Vi søger en ny kollega, der har lyst til at blive en del af et dygtigt og engageret team. Som vores nye servicetekniker bliver det det din vigtigste opgave at servicere og reparere landbrugsmaskiner fra John Deere. Du vil få base hos Semler Agro i Ringsted eller Næstved, alt efter hvad der passer dig bedst, men arbejdet foregår primært ude hos kunderne. 

 


Hvem er du?

Du er uddannet landbrugsmaskinmekaniker, har en serviceminded tilgang til dine kunder, og du er fortrolig med brugen af pc eller anden it-udstyr i forbindelse med arbejdsordre, fejlfinding osv. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden af at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket.

Uanset om du kommer med den nyeste viden direkte fra skolen eller en masse erhvervserfaring fra branchen, er det vigtigt, at du ønsker at dele din viden med teamet, og at du er villig til at lære nyt, hvor det må være nødvendigt. 

Vi forventer desuden:

-    At du har kørekort (minimum kat. B) og foretrækker, at din servicevogn er ryddelig og præsentabel.
-    Vores produktmateriale er på engelsk, derfor er det vigtigt at du har engelske færdigheder.
-    At du har erfaring med servicering af landbrugsmaskiner eller brænder for at komme til at arbejde med det. 
 

Din arbejdsplads

Semler Agro er en del af Semler Gruppen og er en landsdækkende maskinhandel og importør af mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky, med en klar ambition om at være den bedste samarbejdspartner for landbruget. 

Vi har sat hjul under vores service, i kraft af vores stadigt voksende antal af mobile servicevogne. Vi tror på, at vi med vores set-up, og med landets bedste servicespecialister, har skabt de bedste forudsætninger for at levere en nærværende og løsningsorienteret service for enden af kundens mark.

Vi tilbyder:

-    En veludrustet og topmoderne servicevogn
-    Et sikkert og godt arbejdsmiljø med professionelle kolleger i alle aldre 
-    Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
-    Nem adgang til efteruddannelse/interne kurser
-    Muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier 
-    Attraktive medarbejdergoder såsom leasingaftaler af personbiler og rabatordninger via LogBuy 
 

Vil du være med? 

Hvis du kan se dig selv i stillingen i enten Ringsted eller Næstved, så send endelig din ansøgning til os i dag via linket ”Send ansøgning”. 
Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Lennarth Engelund på telefon +45 23 32 30 80. 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job