Produkt- og Salgschef til John Deere Harvest Danmark - Semler Agro
Kolding, DK, 6000
Brænder du for avancerede høstmaskiner og motiveres du af at skabe resultater gennem salg og stærkt samarbejde? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en kombineret Produkt- og Salgschef for John Deeres høstprodukter i Danmark, herunder mejetærskere, finsnittere, ballepressere og skårlæggere. Hvis du har flere års erfaring med disse produkter, er udadvendt og drives af at nå opsatte mål, så læs videre!
Om Semler Agro
Som en del af Semler Gruppen, er Semler Agro med mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer, Bogballe, Bredal og Brantner en central aktør i markedet for landbrugsmaskiner i Danmark.
Vi arbejder målrettet med at skabe værdi og nærhed til vores kunder, så man som kunde oplever en tryg partner til at sikre moderne teknologi og support til bedriften.
Hos os vægter vi kundetilfredshed, ansvarlighed og faglig stolthed – vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Om stillingen
Som Produkt- og Salgschef for John Deere Harvest får du en central rolle i organisationen, hvor du fungerer som bindeled mellem leverandør og salgsorganisation. Du bliver specialist inden for vores høstprodukter og deltager aktivt i salget sammen med vores lokale sælgere, som har den daglige kundekontakt.
Din opgave bliver at sikre, at vi når vores fælles mål gennem professionel rådgivning, stærk markedsindsigt og naturlige evner for afslutning af et salg.
Dine opgaver inkluderer blandt andet:
- Salgssupport og prissætning
- Disponering og planlægning af aktiviteter i markedet
- Planlægning og gennemførelse af demoer i samarbejde med Salg og demopiloter
- Udvikling og afholdelse af kurser og salgstræning
- Konkurrentanalyse og markedsindsigt
Hvem er du?
Du er resultatorienteret og trives i en rolle, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd. Du har en naturlig drivkraft for salg og motiveres af at skabe værdi for både kunder og kolleger.
Du har en relevant uddannelse, fx agrarøkonom, jordbrugsteknolog, tekniker eller lignende, gerne kombineret med teknisk forståelse og en kommerciel tilgang.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med høstmaskiner – herunder mejetærskere, finsnittere, ballepressere og skårlæggere
- Er udadvendt og drives af at nå opsatte mål
- Er en teamplayer, der bidrager til resultater på tværs af organisationen
- Har erfaring fra en lignende stilling og arbejder selvstændigt
- Behersker engelsk i skrift og tale på professionelt niveau
- Arbejder struktureret og har gode IT-kompetencer (Excel, CRM, MS Office)
- Har interesse for teknik og kendskab til markedet og konkurrenter
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du oplever en nærværende leder hvor frihed og ansvarlighed hænger tæt sammen. Vi har i dag et fantastisk team, hvor vi hjælper hinanden og spiller sammen som et hold, som du også bliver en del af. Det uformelle samarbejde med Salg og Eftermarked bærer evnen til, at vi kan være i stand til at tilbyde vores kunder de bedste løsninger i fællesskab.
Hvorfor vælge os?
Hos Semler Agro bliver du en del af Semler Gruppen, en virksomhed med stærke værdier og høj faglighed. Vi tilbyder en hverdag med frihed under ansvar, gode udviklingsmuligheder og et stærkt fællesskab.
Vi tilbyder:
- Et job med stor mulighed for at sætte dit eget præg
- Arbejde med et af verdens stærkeste brands inden for landbrug
- En afvekslende hverdag med stor grad af selvstændighed
- Firmabil, telefon, sundhedssikring, pension og løn efter kvalifikationer
- Arbejdssted efter aftale og med mulighed for at dække hele landet
Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i rollen, så send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Thomasen, Manager – Commercial Solution Center på tlf. 2027 1055 eller soeth@semleragro.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!