Weekendmedhjælper til Audi Hørsholm - En del af Semler Mobility

Job ID:  3202
Sted: 

Kokkedal, DK, 2980

Er du frisk og serviceminded, og kunne du tænke dig et studiejob i bilbranchen? 


Vi søger lige nu en weekendmedhjælper til vores salgsafdeling.


Om jobbet
Du indgår i et team, hvor vi i høj grad vægter det gode arbejdsmiljø og samarbejde. Din primære arbejdsopgave er professionel modtagelse af vores kunder i salgsafdelingen. Jobbet indebærer derfor meget kundekontakt, hvor du er bindeleddet, fra du byder vores kunder velkommen til en salgsrådgiver tager over. 
Dine opgaver vil bl.a. være:
 

 

  • Modtagelse af kunder
  • Kassebetjening
  • Forskellige administrative opgaver 
  • Finde prøvevogne frem til kunder / oprettelse af køresedler
  • Lettere rengøring/vask af biler
  • Andet forefaldende arbejde

 

Arbejdstid
Arbejdstiden vil være hver anden weekend fra kl. 9.30-16.00 lørdag og søndag. Der kan ligeledes forekomme yderligere vagter i forbindelse med særlige arrangementer og udstillinger.

 

Om dig
Kundeservice har topprioritet, og det er derfor vigtigt at du har et naturligt servicegen og stort smil på læben. Kunderne skal kunne mærke at du har lyst til at hjælpe dem i mål med deres forespørgsel.
Du har desuden gode administrative evner, herunder IT-kundskaber. Kørekort er en forudsætning, og lidt kendskab til biler vil være en fordel.
 
Om os 
Audi Hørsholm er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og mere end 3.000 ansatte.
 
Vi tilbyder
En spændende tilknytning til en moderne bilforretning med et dynamisk miljø og gode kolleger.


Hvad kan du forvente af mig os som leder?
Salgschef Nicolai Lindegaard: ”Som leder arbejder jeg aktivt på at skabe et støttende miljø, hvor teamet kan samarbejde, dele viden og hjælpe hinanden på tværs. Jeg lægger stor vægt på din trivsel og faglige vækst og fremmer selvstændighed med ansvar”.

 

Lyder det som noget for dig? 
Så skynd dig og send en ansøgning til os. Vi behandler ansøgningerne løbende, og tiltrædelse er snarest muligt.
 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte på salgsrådgiver Jonas Ole Jørgensen på telefon 43224054.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.