Ansøg nu

Søg job

Tekniker til Audi Hørsholm - En del af Semler Mobility

Job ID:  2242
Sted: 

Kokkedal, DK, 2980

Har du lyst til at arbejde med ét af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? 

 

Så bliv en del af vores topmoderne mekaniske værksted, der servicerer og reparerer samtlige Audi modeller, og hvor du:

 

  • Samarbejder med et passioneret og kompetent værkstedsteam
  • Får dit eget værktøj og arbejdsstation
  • Hver dag hjælper vores kunder til at blive hurtigt kørende igen

 

Om jobbet
Du skal primært beskæftige dig med fejlfinding samt vedligeholdelse og indgår i et team af professionelle teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice.

 

Om dig
Du er uddannet automekaniker eller har en lignede baggrund. Du er teknisk velfunderet, og kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Vi forestiller os, at du er løsningsorienteret, forstår vigtigheden i at overholde fastlagte processer, men også tør at tage fat og gå nye veje når muligheden byder sig. Du trives i en til tider travl hverdag, hvor du altid formår at holde overblikket. 

 

Vi forventer desuden, at du har kørekort (Minimum kat. B).

Kendskab til Audi vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.

 

Om os
Audi Hørsholm er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. 

 

Vi tilbyder
Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver, men også gennem videreuddannelse. Du får løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder, samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.400 dedikerede kollegaer.

 

Lyder dette som noget for dig?
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Filialchef & Servicechef Morten Pey på telefon 21340120.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job