Servicerådgiver til Semler Mobility Audi Hørsholm
Kokkedal, DK, 2980
Brænder du for at levere enestående kundeservice og skabe tryghed for bilkunder i premiumsegmentet? Hos Audi Hørsholm søger vi en udadvendt og kvalitetsbevidst servicerådgiver, der vil stå i frontlinjen og være den direkte kontaktperson for vores kunder – fra første møde til bilen er klar igen.
Her får du muligheden for at blive en nøgleperson i en af Danmarks største Audi-afdelinger, hvor du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed og passion for kvalitet.
Kundens tillidsfulde rådgiver
Som ekstern servicerådgiver er du ansigtet udadtil og den, der skaber den gode oplevelse for vores kunder. Du guider dem trygt gennem hele værkstedsprocessen og sikrer, at deres bil er i de bedste hænder. Du har overblik, empati og teknisk forståelse – og du ved, hvordan man skaber tillid.
Dine primære opgaver:
• Modtagelse og rådgivning af kunder ved ind- og udlevering af biler
• Gennemgang af service- og reparationsbehov med kunden
• Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på godkendelser
• Koordinering med mekanikere og værkstedsteam
• Fakturering og garantihåndtering
• Opfølgning på kundetilfredshed og kvalitetssikring
• Samarbejde med interne kolleger og leasingpartnere
Fagligt stolthed og et drive, der smitter af
Du har en naturlig evne til at skabe relationer og trives med at være i kontakt med mennesker. Du har teknisk forståelse, arbejder struktureret og har øje for både detaljer og helhed. Du er professionel, positiv og har et højt energiniveau – og du elsker at give kunderne en oplevelse, der matcher Audi-brandets høje standard.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring som servicerådgiver, værkfører eller lignende – men det er ikke et krav
• Er god til at kommunikere og skabe tillid
• Har flair for planlægning og struktur
• Bevarer overblikket – også når det går stærkt
• Er løsningsorienteret og tager ansvar
• Har et smittende drive og en positiv attitude
Hos Semler Mobility Audi Hørsholm gør vi meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde, og du vil blive en del af en stor og dedikeret organisation. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Med mig som leder kan du forvente én, der altid vil sine medarbejdere det bedste. Jeg tør gå forrest og vise vejen, samtidig med at jeg skaber et imødekommende og åbent miljø, hvor alle føler sig hørt og respekteret. Jeg er engageret, struktureret og fokuserer på at skabe klare mål, samtidig med, at jeg er nytænkende og åben for forandring. Jeg stræber efter at fremme både din og teamets udvikling gennem samarbejde og innovation.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, send din ansøgning til os i dag via ”Ansøg nu”. Vi behandler ansøgningerne løbende – så søg allerede i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Søren Beck Lundqvist på telefon 3171 0884.
Vi glæder os til at høre fra dig!