Klargøringsmedarbejder til Semler Mobility Audi Hørsholm

Job ID:  4854
Sted: 

Kokkedal, DK, 2980

Vil du arbejde med et af verdens mest ikoniske bilmærker og være en del af Audi-holdet?

 
Vores arbejdsplads

Vi er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, SKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. 


Du bliver en del af et team bestående af 4 andre medarbejdere. Du vil opleve et stærkt team, der med respekt for kolleger og kunder går til opgaverne med et smil på læben hver dag. 


Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor organisation.


Hvad kan du forvente af mig som leder?

”Som leder er jeg ærlig og ligetil i min kommunikation, fair i min tilgang til mennesker, målrettet i forhold til vores fælles mål og struktureret, så vi skaber klarhed og fremdrift i hverdagen. Jeg giver som leder også plads til, at man tager ansvar for sine arbejdsområder og er åben overfor forslag til struktur og ændringer til nuværende opsætninger. 


Det er vigtigt for mig, at vi har en god arbejdsplads og et super godt team. Jeg fokuserer derfor på at skabe en dynamisk og effektiv arbejdsplads, der både inspirerer og leverer resultater.”. – Reservedels- & Klargøringschef Marcus Øhlers. 


Din kommende hverdag

Du får en vigtig rolle i at sikre, at vores biler altid lever op til vores kunders forventninger og står klar til levering. 

 

Dine opgaver vil blandt andet være:
•    Klargøring af nye og brugte biler
•    Vask, polering og bilpleje

•    Lakbehandling og coating (efter kvalifikation)
•    Kvalitetssikring før levering
•    Praktiske opgaver på tværs af forretningen

 

Et godt humør, der smitter 
Med din erfaring indenfor klargøringen og coating af biler, trives du i en hverdag, hvor der både er fart på og fokus på de sidste detaljer, der gør forskellen. 


Vi ser gerne, at du: 
•    Du bidrager til den gode stemning

•    Trives med selvstændigt arbejde
•    Er omstillingsparat, da klargøringsteamet har flere forskellige ansvarsområder i forretningen
•    Er mødestabil

•    Har kørekort til personbil

 

Vil du være vores nye medarbejder?
Opstart er hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, så søg allerede i dag.


Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marcus Øhlers på 4322 4033 eller maoh@audi.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.