Karrosseritekniker-lærling til Audi Hørsholm - med opgaver på tværs af Semler Mobility-lokationer
Kokkedal, DK, 2980
Har du blik for den mindste detalje og elsker du samtidig at arbejde med dine hænder på et moderne værksted? Så er du måske vores næste karosserikunster, som skal blive en del af vores team i Hørsholm, så på vores pladeværksted i Hillerød eller Hvidovre.
Om stillingen
Vi søger en karrosseriteknikerlærling, der har lyst til at tage en spændende uddannelse med fokus på læring i tæt samarbejde med dygtige kolleger i et positivt og professionelt arbejdsmiljø. Du bliver specialist i at analysere og udbedre skader på personbiler og får mulighed for at bringe vores fantastiske biler tilbage på vejene.
Din faste lokation er i Hørsholm, men du vil have et vekslende uddannelsesforløb med 3-6 måneder ad gangen hos vores kollegaer i Hillerød eller Hvidovre.
Uddannelsesforløbet
Du kommer blandt andet til at lære om taksering, udbedring, adskillelse og samling af skader. Du får også fingrene i opretning og udskiftning af karrosseridele, kalibrering af undervogn og assistentsystemer samt diverse på- og afmonteringer.
Du vil som lærling starte i erhvervsfaglig praktik og blive en del af værkstedet i ca. 6 måneder, inden din uddannelse starter på College 360 i Silkeborg. Desuden vil du sideløbende blive tilknyttet et fast forløb på Semlers egen uddannelse for at styrke dine kompetencer, og du vil være tilknyttet en kollega på værkstedet, som kan hjælpe dig med dine daglige opgaver.
Som lærling hos os vil du opleve et højt uddannelsesniveau med målretning mod nogle af Danmarks største bilbrands: Audi, ŠKODA, Volkswagen, SEAT og CUPRA. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er vild med biler og har en udpræget ordenssans
- Har gåpåmod og lyst til at lære nyt
- Trives med at hjælpe kolleger og skabe gode kundeoplevelser
Derudover forventer vi, at du:
- Er imødekommende og flittig
- Er mødestabil og disciplineret
- Trives i en travl hverdag
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder er jeg med til at sikre trivsel, et godt samarbejde og den gode stemning hos medarbejderne, så vi som team kan skabe den gode kundeoplevelse. Nogle af nøgleordene er derfor, at man som medarbejder har frihed under ansvar, at man tager initiativ, og at man tager ansvar for sine opgaver. Jeg er åben og lyttende, og døren er altid åben
Lyder dette som noget for dig?
Hvis du kan se dig selv i rollen, så send din ansøgning via linket ”Send ansøgning”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Wassard på jewa@audi.dk eller tlf. 7070 1025.
Vi glæder os til at høre fra dig!