Dækmontør til Audi Hørsholm - en del af Semler Mobility
Kokkedal, DK, 2980
Vi har lige nu behov for en kompetent og arbejdsom dækmontør til vores kommende hjulskifte sæson.
Snart er det forår og vi vil modtage kundehenvendelser angående skift til sommerhjul. Vi søger derfor en kollega til at håndtere denne opgave omkring hjul/-dæk skifte. Stillingen er på vores aftenhold mandag til torsdag kl. 16-22.
Du vil blive en del af vores team af dygtige og passionerede Audi teknikere, og vil få mulighed for at arbejde på vores nye topmoderne værksted, med alt hvad dertil tilhører af hjælpemidler og udstyr.
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på ca. 2-3 måneder, men med mulighed for en evt. fastansættelse for den rette person.
Om jobbet
Den primære arbejdsopgave vil være skift af vores kunders vinterhjul til sommerhjul.
Om dig
- Du er teknisk velfunderet og ansvarsbevidst og prioriterer et højt kvalitetsniveau.
- Du arbejder selvstændigt og ansvarligt.
- Du har gerne en uddannelse som mekaniker/automontør, men det er ikke et krav.
Om os
Audi Hørsholm er en del af Semler Mobility og Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA.
Vi tilbyder
Du får løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder, samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.000 dedikerede kollegaer.
Lyder dette som noget for dig?
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Lars la Cour Kramer på telefon 43 22 40 22.
Vi glæder os til at høre fra dig!