Ansøg nu

Søg job

Weekendhjælper til Semler Mobility på Amager

Job ID:  2970
Sted: 

Kastrup, DK, 2770

Er du serviceminded, udadvendt og trives med varierende arbejdsopgaver? 

 

Så er du måske vores nye weekendmedhjælper i vores Volkswagen salgsafdeling.
 
Om jobbet
Som weekendmedhjælper hos os indgår du i et team, hvor vi i høj grad vægter det gode arbejdsmiljø og samarbejde.
 Din primære arbejdsopgave er professionel modtagelse af vores kunder. Jobbet indebærer derfor meget kundekontakt, hvor du er bindeleddet, fra du byder velkommen - til en salgsrådgiver tager over.
 Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
 

  • Modtagelse af kunder
  • Forskellige administrative opgaver
  • Finde prøvevogne frem
  • Rengøring/vask af biler
  • Andet forefaldende arbejde

 
Arbejdstid
Som udgangspunkt er arbejdstiden i vores åbningstider (kl. 11-16) i weekenderne. Der kan ligeledes forekomme yderligere vagter i forbindelse med særlige arrangementer og udstillinger.
 
Om dig
Du er kvalitetsbevidst, åben og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer.
Du har desuden gode administrative evner, herunder IT-kundskaber.  
Kørekort er en forudsætning, og lidt kendskab til biler vil være en fordel. Vigtigst af alt er din tilgang til arbejdet og lysten til at give vores kunder en fantastisk oplevelse, når de besøger os!

 

Om os
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet.

Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice. 

 

Vi tilbyder
En spændende tilknytning til en moderne bilforretning med et dynamisk miljø og gode kolleger.
 
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Vi behandler ansøgningerne løbende, og tiltrædelse i stillingen er snarest muligt.
 
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Sales Anders Fog via telefon 21 290 280.

 

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job