Søg job
Tekniker til Semler Mobility på Amager
Kastrup, DK, 2770
Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier? Så er du måske vores nye kollega!
Et dynamisk og professionelt bilhus
Vi søger en tekniker til vores nyvognsværksted, som vægter kvalitet og kundetilfredshed højt. Vi tilbyder et job med grundig oplæring og relevante efteruddannelser, så du kan yde den bedste service. Hos os får du naturligvis egen arbejdsstation samt værktøj - et alsidigt job med en stor mængde frihed under ansvar.
Hvem er du?
Du er uddannet automekaniker og er teknisk velfunderet, da du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier. Du kan forvente et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, hvorfor det er altafgørende, at du kan være med til at bidrage positivt og konstruktivt til samarbejdet. Hvis du ovenikøbet har godt humor og let til smil – så er det bestemt et plus. Vi har nemlig et godt fællesskab og har det sjovt sammen, når vi er på arbejde - samtidig med at vi sørger for at nå vores mål.
Dine opgaver vil blandt andet indeholde:
- Montering af dæk
- Udførsel af nyvogn- og brugtvognsinspektion
Derudover forventer vi, at du:
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
- Er serviceminded og ønsker at yde den bedste kundeservice
- Er en teamplayer, der har lyst til at blive en del af et moderne værksted
- Har kørekort (B)
Kendskab til Volkswagen vil være en fordel, men er ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, så sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.
Om os
Vi gør meget for, at du kan udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse. Vi har et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen og vægter et positivt arbejdsmiljø.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Jeg prioriterer teamets succes og vil arbejde tæt sammen med dig for at nå vores mål. Din indsats værdsættes, og jeg støtter dig i dine karrieremål. Din trivsel er vigtig. Jeg vil skabe et støttende arbejdsmiljø med balance mellem arbejde og privatliv. Jeg støtter din faglige og personlige udvikling og tilbyder ressourcer og muligheder for vækst. Jeg behandler dig med respekt og forventer det samme. Forskelligheder i teamet ses som en styrke. Disse principper skaber et positivt og produktivt arbejdsmiljø.
Vil du være med?
Du søger stillingen ved at klikke på ”Ansøg nu”. Ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teddy Bantz på tlf. 3132 0554.
Vi glæder os til at høre fra dig!