Salgsrådgiver til CUPRA på Amager - en del af Semler Mobility
Kastrup, DK, 2770
Er du klar til at tage din salgskarriere til næste niveau i en af bilbranchens største virksomheder? Drømmer du om at blive ambassadør for det dynamiske og innovative mærke CUPRA, hvor kundepleje og godt købmandskab er i højsædet? Så er det måske dig, vi mangler i vores salgsafdeling!
Om stillingen
Som salgsrådgiver for CUPRA vil du rådgive kunder om vores spændende købs- og leasingmuligheder. CUPRA er kendt for sin unikke kombination af performance og stil, og du vil hjælpe kunderne med at finde den perfekte løsning, der matcher deres behov og ønsker. Din evne til at lytte og forstå kundernes behov er afgørende for at skabe den bedste oplevelse.
Du vil betjene en bred vifte af kundesegmenter og salgskanaler og bidrage til at nå vores ambitiøse forretningsmål.
Fokus på kunden med et glimt i øjet
Med din udadvendte personlighed og evne til at kommunikere i øjenhøjde med forskellige kundetyper, vil du opbygge tillid og langvarige kunderelationer. Du er dedikeret, struktureret og målrettet, og du brænder for at gøre en forskel for vores kunder.
Du bliver en del af et miljø, hvor der lægges vægt på performance og resultater, men hvor det samtidig er sjovt at gå på arbejde.
Hvem er du?
Du har et drive, engagement og gåpåmod, der tydeligt viser, at du er på hjemmebane, når du er i kontakt med kunder. Du er struktureret, opsøgende, tager ansvar og er kvalitetsbevidst.
Erfaring med direkte salg og kundekontakt, gerne fra bilbranchen, er en fordel.
Vi søger en åben og ærlig person, der bidrager med nye ideer og ser muligheder frem for begrænsninger. Du vil samarbejde tæt med vores værksted og reservedelsafdeling, så det er vigtigt, at du er en teamplayer. Vi støtter dig med sparring, relevant uddannelse og træning.
Vi forventer, at du er skarp på følgende områder:
- Verbal og skriftlig kommunikation
- Forståelse for tal og købmandskab
- Arbejde med CRM-systemer og forstå vigtigheden af dette værktøj
- Prissætning af byttebiler
- Fokus på mersalg af udstyr, serviceaftaler, finansieringer mv.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder er jeg empatisk, lyttende og en god sparringspartner som deltager meget aktivt i den daglige drift.
Jeg arbejder med frihed under ansvar og forstår vigtigheden i at arbejde som et team.
Hvem er vi?
Vi er en del af Semler Gruppen og beskæftiger os med salg og reparation af nogle af Danmarks stærkeste bilmærker, herunder Volkswagen, SKODA, SEAT, CUPRA og Audi.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jerry Schmidt på tlf. +45 2948 9600
Vi glæder os til at høre fra dig!