Salgsansvarlig til SEAT / CUPRA Amager - en del af Semler Mobility

Job ID:  3730
Sted: 

Kastrup, DK, 2770

Drømmer du om at arbejde med salg, daglig drift og forretningsudvikling i en spændende bilvirksomhed, hvor nøgleord som troværdighed og loyalitet vægtes højt?

SEAT / CUPRA Amager søger en salgsansvarlig, som skal sikre en fortsat høj kundetilfredshed, efterlevelse af processer og en velfungerende dagligdag i afdelingen.

Om jobbet
Du har ansvaret for driften af salgsafdelingen og har en vigtig rolle i forhold til at opbygge og udvikle salget ved at deltage i det daglige salgsarbejde. Du arbejder på at udbygge markedsandele og udnytte den brede vifte af salgskanaler, som markedet byder på.
Du hjælper med at tiltrække nye kunder samt skaber og øger loyaliteten hos vores nuværende kunder ved at udvikle lokale aktiviteter og tiltag.
Som salgsansvarlig har du en afgørende rolle i forhold til at bidrage kompetent og fremsynet til forretningens salgsledelse, og arbejder målrettet for at indfri ambitiøse målsætninger og salgsbudgetter. Du arbejder effektivt og struktureret og er indforstået med weekendvagter. 

Om dig
Du har erfaring fra en lignende stilling i bilbranchen. Som person er du engageret, resultatorienteret og drevet af at sælge og gøre en forskel for forretningen og kunderne - og er ikke bange for at blive målt på samme. Du trives med en bred kontaktflade i og udenfor organisationen og har let ved at skabe tillid og gode relationer til kunder og andre interessenter. Du er erfaren IT bruger og anvender CRM naturligt og proaktivt som en del af din hverdag.

Hvad kan du forvente af mig som leder
Som leder er jeg sympatisk, empatisk og skaber et miljø baseret på åbenhed og tillid.
Jeg arbejder målrettet og fokuseret mod resultater, mens jeg værdsætter frihed under ansvar.
Mit fokus er at forstå og støtte mine kollegaer, så de kan udfolde deres potentiale.
Sammen stræber vi efter succes gennem samarbejde og gensidig respekt.

Om os
Vi er en del af Semler Mobility i Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Til stillingen følger en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket ”Ansøg nu”.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Sales Anders Fog via telefon 21 290 280. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.