Rental Sales Agent til Enterprise kontoret i Kastrup Lufthavn

Job ID:  3388
Sted: 

Kastrup, DK, 2770

Enterprise Biludlejning Danmark søger en ny kollega til vores fantastiske team i Kastrup Lufthavn.

 

Stillingen som Rental Sales Agent er en fuldtidsstilling på 37,5 timer pr. uge med skiftende arbejdstider.

Vil du have chancen for af blive en del af et fantastisk team, hvor vi yder en førsteklasses kundeservice og samtidig vægter det sociale højt? Er du detaljeorienteret, udadvendt og serviceminded, så vil vi gerne høre fra dig.

 

I stillingen som Rental Sales Agent får du muligheden for at være en del af vores team. Her vil du være en nøgleperson i arbejdet med at sikre den bedste service til vores kunder. 
Du vil blive en stærk spiller i at nå vores mål for afdelingen, som bl.a. er at skabe høj kundetilfredshed og høj medarbejdertilfredshed. 

 

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Betjening af kunder ved skranken og over telefon
  • Returnering af biler og skadetjek
  • Besvarelse af kundehenvendelser og kundeservice sager pr. e-mail 
  • Skadeshåndtering inkl. dialog med kunder og værksteder 
  • Diverse administrative opgaver

 

Du har erfaring med:

  • Salg og service 
  • Håndtering af kundehenvendelser via telefon og pr. e-mail. 
  • Skiftende arbejdstider inkl. weekendarbejde (åbningstider alle dage mellem kl. 06.00 – 24.00, samt arbejde hver 2. weekend). 

 

Som person forventer vi, at du er:

  • Best in class til SERVICE og kan sælge 
  • Udadvendt og samarbejdsorienteret 
  • Handlekraftig med vindermentalitet 
  • Behersker engelsk på et højt niveau samt at du taler dansk eller svensk
  • Møder verden med et smil og er positiv
  • Initiativrig – du griber næste opgave før du bliver bedt om det 😊
  • Kommunikativ stærk i tale og på skrift
  • Vant til vind og vejr – vi arbejder inde og ude
  • Du har et kørekort
  • Du har en ren straffeattest
  • Kendskab til biler er ikke et krav

 

Om os
Enterprise i Kastrup Lufthavn er en energisk og serviceorienteret arbejdsplads. Vi går aldrig på kompromis med kundeservice og skaber sammen en dynamisk og samarbejdsorienteret kultur, hvor ingen dag er ens.
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør. 


Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads i en international virksomhed og en stilling med alsidighed i arbejdsopgaverne samt gode udviklingsmuligheder.
Vi er et team med forskellige nationaliteter og kulturer, hvor alle spiller på samme hold og hjælper hinanden i hverdagen!

 

Opstart vil være efter aftale i maj eller juni måned.

 

Et par ord fra Assistant Station Manager Emil Christensen:

”Som leder kan du forvente, at jeg skaber en inkluderende og tryg arbejdsplads, hvor åben kommunikation og gensidig respekt er i fokus. Jeg arbejder målrettet på at optimere processer, forbedre kundeoplevelser og sikre, at teamet både trives og præsterer på højt niveau. Med en strategisk og resultatorienteret tilgang hjælper jeg mine medarbejdere med at udvikle deres færdigheder, så vi sammen kan skabe stærke resultater og kontinuerlig vækst.”

 

Ansøgning
Vi beder dig venligst ansøge online via linket. Ansøgningsfristen er den 18. maj 2025, og vi afholder samtaler løbende med henblik på snarlig tiltrædelse.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assistant Station Manager Emil Christensen på telefon 22 28 59 17. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.