Rental Sales Agent til Enterprise kontoret i Kastrup Lufthavn (deltid)

Job ID:  3804
Sted: 

Kastrup, DK, 2770

Vi søger en ny kollega til vores fantastiske team i Kastrup Lufthavn!


Stillingen som Rental Sales Agent er en deltidsstilling.

  • 8 timer pr. uge, primært i weekender og aftener.
  • Minimum 24 timer pr. uge i ferieperioder, hvilket gør stillingen ideel for studerende.

Vil du have chancen for af blive en del af et fantastisk team, hvor vi yder en førsteklasses kundeservice og samtidig vægter det sociale højt? Er du detaljeorienteret, udadvendt og serviceminded, så vil vi gerne høre fra dig.

I stillingen som Rental Sales Agent vil du være en nøgleperson i arbejdet med at sikre den bedste service til vores kunder. 
Du vil blive en stærk spiller i at nå vores mål for afdelingen, som bl.a. er at skabe høj kundetilfredshed og høj medarbejdertilfredshed. 


Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Betjening af kunder ved skranken og over telefon
  • Returnering af biler og skadetjek
  • Besvarelse af kundehenvendelser og kundeservice sager pr. e-mail
  • Skadeshåndtering inkl. dialog med kunder og værksteder
  • Diverse administrative opgaver

Du har erfaring med:

  • Salg og service 
  • Håndtering af kundehenvendelser via telefon og pr. e-mail både på dansk og engelsk
  • Skiftende arbejdstider inkl. weekendarbejde (åbningstider alle dage mellem kl. 06.00 – 24.00, samt arbejde hver 2. weekend). 

Som person forventer vi, at du er:

  • Best in class til SERVICE og kan sælge
  • Udadvendt og samarbejdsorienteret
  • Handlekraftig med vindermentalitet
  • Behersker engelsk på et højt niveau
  • Møder verden med et smil og er positiv
  • Initiativrig – du griber næste opgave før du bliver bedt om det 😊
  • Kommunikativ stærk i tale og på skrift
  • Vant til vind og vejr – vi arbejder inde og ude
  • Du har et kørekort
  • Du har en ren straffeattest
  • Kendskab til biler er ikke et krav


Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads i en international virksomhed og en stilling med alsidighed i arbejdsopgaverne samt gode udviklingsmuligheder.
Vi er et ungt team med forskellige nationaliteter og kulturer, hvor alle spiller på samme hold og hjælper hinanden i hverdagen!
Opstart vi vil være efter aftale hurtigst muligt.


Et par ord fra Assistant Station Manager Emil Christensen:

”Som leder kan du forvente, at jeg skaber en inkluderende og tryg arbejdsplads, hvor åben kommunikation og gensidig respekt er i fokus. Jeg arbejder målrettet på at optimere processer, forbedre kundeoplevelser og sikre, at teamet både trives og præsterer på højt niveau. Med en strategisk og resultatorienteret tilgang hjælper jeg mine medarbejdere med at udvikle deres færdigheder, så vi sammen kan skabe stærke resultater og kontinuerlig vækst.”

Om os
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør. 
Som franchisetager begyndte vi med biludlejning i Københavns Lufthavn i 2015 og har siden udvidet forretningen til i dag at omfatte 12 udlejningslokationer i Danmark, såvel som lokationer i Stockholm og Oslo. I 2020 modtog Enterprise Rent-A-Car Børsens Gazelle, som hvert år bliver uddelt til de danske virksomheder med størst vækst.

Ansøgning
Vi beder dig venligst ansøge online via linket "Ansøg nu". Vi afholder samtaler løbende med henblik på snarlig tiltrædelse. 


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assistant Station Manager Emil på telefon 22 28 59 17.


Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.