Rental Sales Agent til Enterprise Rent-A-Car kontoret i Kastrup Lufthavn - Midlertidigt studiejob
Kastrup, DK, 2770
Vil du have chancen for af blive en del af et fantastisk team, hvor vi yder en førsteklasses kundeservice og samtidig vægter det sociale højt? Er du detaljeorienteret, udadvendt og serviceminded, så vil vi gerne høre fra dig.
Denne stilling som Rental Sales Agent er en midlertidig deltidsstilling fra april til september.
• 8 timer pr. uge, primært i weekender og aftener.
• Minimum 24 timer pr. uge i ferieperioder, hvilket gør stillingen ideel for studerende.
• Mulighed for fastansættelse efter perioden.
Du bliver en del af vores team og en nøgleperson i arbejdet med at sikre den bedste service til vores kunder.
Du er nemlig en stærk medspiller i at nå vores mål for afdelingen, som bl.a. er at skabe høj kundetilfredshed og høj medarbejdertilfredshed.
Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:
• Betjening af kunder ved skranken og over telefon
• Returnering af biler og skadetjek
• Besvarelse af kundehenvendelser og kundeservice sager pr. e-mail
• Skadeshåndtering inkl. dialog med kunder og værksteder
• Diverse administrative opgaver
Du har erfaring med:
• Salg og service
• Håndtering af kundehenvendelser via telefon og pr. e-mail både på dansk og engelsk
• Skiftende arbejdstider inkl. weekendarbejde (åbningstider alle dage mellem kl. 06.00 – 24.00, samt arbejde hver 2. weekend).
Som person forventer vi, at du er:
• Best in class til SERVICE og kan sælge
• Udadvendt og samarbejdsorienteret
• Handlekraftig med vindermentalitet
• Behersker engelsk på et højt niveau
• Møder verden med et smil og er positiv
• Initiativrig – du griber næste opgave før du bliver bedt om det 😊
• Kommunikativ stærk i tale og på skrift
• Vant til vind og vejr – vi arbejder inde og ude
• Har fri i sommerferien og vil gerne arbejde fuld tid
• Du har et kørekort og en ren straffeattest
• Kendskab til biler er ikke et krav
Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads i en international virksomhed og en stilling med alsidighed i arbejdsopgaverne samt gode udviklingsmuligheder.
Vi er et ungt team med forskellige nationaliteter og kulturer, hvor alle spiller på samme hold og hjælper hinanden i hverdagen!
Hvad kan du forvente af din leder?
Et par ord fra Assistant Station Manager Emil Christensen:
”Du kan forvente, at jeg skaber en inkluderende og tryg arbejdsplads, hvor åben kommunikation og gensidig respekt er i fokus. Jeg arbejder målrettet på at optimere processer, forbedre kundeoplevelser og sikre, at teamet både trives og præsterer på højt niveau. Med en strategisk og resultatorienteret tilgang hjælper jeg mine medarbejdere med at udvikle deres færdigheder, så vi sammen kan skabe stærke resultater og kontinuerlig vækst.”
Om os
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør.
Som franchisetager begyndte vi med biludlejning i Københavns Lufthavn i 2015 og har siden udvidet forretningen til i dag at omfatte 12 udlejningslokationer i Danmark, såvel som lokationer i Stockholm og Oslo. I 2020 modtog Enterprise Rent-A-Car Børsens Gazelle, som hvert år bliver uddelt til de danske virksomheder med størst vækst.
Lyder det som noget for dig?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Søg venligst online via knappen ”Ansøg nu”.
Ansøgningsfristen er den 17. april 2026, og vi afholder samtaler løbende med henblik på snarlig tiltrædelse. Opstart vil derfor være efter aftale snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assistant Station Manager Emil Christensen på telefon 22 28 59 17 i tidsrummet 8-17.
Grundet ferie kan Emil dog ikke kontaktes i perioden 27. marts – 13. april, hvorfor der henvises til Station Manager Majbritt Winberg på telefon 28 11 92 91.