Kundemodtager til Semler Mobility på Amager - Deltid

Job ID:  3327
Sted: 

Kastrup, DK, 2770

Trives du i en udadvendt og koordinerende rolle, hvor du fungerer som et bindeled mellem kunden og vores værksted samt salgsafdeling? Så er du måske vores nye kundemodtager, der er klar til at levere den bedste service til vores kunder.

 

Om jobbet 
Du bliver tilknyttet receptionen som er placeret centralt i vores showroom, hvor din primære arbejdsopgave består i, at kunden altid får en venlig og professionel modtagelse i forretningen og får hjælp. 


Derudover varetager du administrative opgaver for vores salgsafdeling og eftermarkedsafdeling, samt sørge for, at vores showroom og reception altid ser indbydende ud til vores kunder.

 

Du besvarer ligeledes telefoniske henvendelser fra vores kundecenter for salg og eftermarkedet og sørger for at kunderne får den hjælp de har behov for. Internt vil du få en bred kontaktflade med kolleger på tværs af afdelingerne, hvor du er go-to personen, så det er vigtigt at du får energi af at kommunikere, samt gribe forskellige opgaver i løbet af dagen. 
 
Om dig
Du har naturligt flair for at give en god, professionel kundeservice og spreder positiv energi omkring dig med din udadvendte natur, da vores kunders tilfredshed er altafgørende.

 

Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer. Din arbejdsstil er omhyggelig og systematisk, så du formår at løse dine forskellige arbejdsopgaver til tiden.

 

Du har stærke kommunikative evner og flair for administration, da dette er fundamentet i stillingen for at lykkes med rollen.
 
Vi forventer desuden, at:
•    Du er opsøgende og serviceminded
•    Du trives i en travl hverdag 
•    Du evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med resten af teamet
•    Du er kvalitetsbevidst og forstår at prioritere dine opgaver
 
Om os
Vi tilbyder et attraktivt job, som vil være præget af samarbejde med gode kolleger, daglige udfordringer og selvstændige opgaver samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 3.300 dedikerede medarbejdere. 


Vi søger en medarbejder til en deltidsstilling, som har mulighed for at arbejde mellem 3-20 timer om ugen. Vagterne ligger typisk om eftermiddagen fra kl. 14:30-17:30 mandag til fredag, med mulighed for ekstra timer ved ferie, frihed og sygdom.

 
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder har jeg et stort fokus på tilstedeværelse, hvilket betyder, at jeg altid prøver at være nærværende og tilgængelig for mit team. Jeg tror på, at en synlig og engageret ledelse skaber tryghed og motivation, og derfor prioriterer jeg at være der, hvor mit team har brug for mig.


Jeg stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor vi kan have det sjovt, samtidig med at vi opretholder en høj grad af professionalisme. Jeg tror på, at trivsel og gode relationer går hånd i hånd med resultater og effektivitet. Derfor ønsker jeg at fremme en kultur, hvor engagement og arbejdsglæde spiller en central rolle.


Ordentlighed og respekt for andre er kernen i min ledelsesstil. Jeg mener, at gensidig respekt og åben dialog skaber det bedste fundament for samarbejde og udvikling. Derfor forsøger jeg altid at møde mennesker med forståelse og anerkendelse – ikke kun som medarbejdere, men også som mennesker.


Lyder dette som noget for dig?
Er du fleksibel, ansvarsbevidst og klar til at blive en del af vores team? Så send din ansøgning i dag!


Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacqueline Bantz på tlf. 31371448
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.