Klargøringsmedarbejder deltid til Enterprise Biludlejning i Kastrup Lufthavn - midlertidig stilling
Kastrup, DK, 2770
Har du sans for detaljen og trives du med at arbejde i et dynamisk miljø?
Enterprise Biludlejning søger servicemindede klargøringsmedarbejdere til vores team i Kastrup Lufthavn. Du bliver en vigtig del af vores team og sikrer, at vores kunder får en førsteklasses oplevelse fra start til slut.
Om jobbet
Stillingen er en deltidsstilling på 22,5 timer pr. uge, med mulighed for ekstra timer. Arbejdstiden ligger mellem kl. 06.00 – 02.00, og du skal være indstillet på weekendarbejde mindst 2 weekender om måneden. Stillingen er midlertidig fra maj til midten af september.
Bemærk: I perioden maj til midt september kan der maksimalt afholdes 2 ugers sommerferie.
Dine arbejdsopgaver
- Klargøring og rengøring af udlejningsbiler, så de er i topstand til næste kunde.
- Inspektion af returnerede biler for eventuelle skader, kilometertal og brændstofniveau.
- Håndtering af reservationer og dokumentation.
- Kørsel af biler mellem stationer og parkeringsområder.
- Kundeservice, herunder assistance med returbiler, barnesæder og bilgennemgang.
- Diverse ad hoc-opgaver, som sikrer en gnidningsfri drift.
Om dig
- Du har kørekort kategori B (ingen klip) og en ren straffeattest.
- Du er serviceminded og trives med at hjælpe kunder.
- Du arbejder selvstændigt, men er også en holdspiller.
- Du er robust og klar til at arbejde både inde og ude i al slags vejr.
- Du taler engelsk og gerne dansk.
Vi tilbyder
- Et internationalt arbejdsmiljø, hvor du møder kunder fra hele verden.
- En dynamisk arbejdsdag med varierende opgaver.
- Løn i henhold til DI-overenskomsten.
Hvad kan du forvente dig af mig som leder?
Som leder er jeg dybt engageret i den daglige drift og er altid villig til at træde til og hjælpe, hvor der er behov. Jeg værdsætter medarbejdernes trivsel og fremmer et miljø med respekt for mangfoldighed.
Mit fokus på kundetilfredshed er altafgørende, da det, sammen med kompetente og glade medarbejdere,
definerer vores organisation. Jeg stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdere føler sig værdsatte og motiverede til at yde deres bedste, således at vi sammen kan opnå vores mål.
Om os
Enterprise i Kastrup Lufthavn er en energisk og serviceorienteret arbejdsplads med 20-40 medarbejdere. Vi går aldrig på kompromis med kundeservice og skaber sammen en dynamisk og samarbejdsorienteret kultur, hvor ingen dag er ens.
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør.
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøg online via linket. Ansøgningsfrist er den 22. april 2025.
Samtaler afholdes den 24. og 29. april mellem kl. 9-17. Opstart i maj.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Station Manager Majbritt Winberg på telefon 28119291.
Bliv en del af Enterprise Biludlejning og vær med til at give kunderne en fantastisk oplevelse!