Finance Assistant til Enterprise Rent-A-Car
Kastrup, DK, 2770
Brænder du for økonomi og struktur? Vil du være med til at skabe orden og værdi i Danmarks største bilkoncern?
Så er du måske vores nye Finance assistant hos Enterprise Rent-A-Car, en del af Semler Gruppen.
Om jobbet
Som Finance assistant hos Enterprise Rent-A-Car får du en vigtig rolle i at håndtere økonomiopgaver med fokus på bødehåndtering og fakturering. Du kommer til at indgå i tæt dialog med både p-selskaber og kolleger for at sikre, at processer kører effektivt og korrekt. Du vil få en hverdag, hvor du kombinerer systematik og struktur med gode relationer – både internt og eksternt. Din daglige arbejdsplads er Amager Landevej 233 i Kastrup.
Dine primære arbejdsopgaver:
• Kontering og distribution af bøder
• Håndtering af dialog med p-selskaber
• Dialog med kolleger omkring bøder og øvrige økonomiske forhold
• Diverse faktureringsopgaver
• Ad hoc økonomiopgaver særligt i forbindelse med månedsluk
• Rapportering og levering af forskellige dataset og analyser internt og eksternt
• Intern og ekstern kommunikation – både mundtligt og skriftligt
Om dig
Vi søger dig, der har lyst til at skabe struktur og overblik – og som trives i et miljø med rutiner, dialog og mulighed for at forbedre eksisterende processer. Du arbejder grundigt, er detaljeorienteret og har et stærkt administrativt gen.
Vi forventer, at du:
• Er administrativt stærk og struktureret i din tilgang
• Har regnskabsmæssig forståelse
• Har styr på dialog og kommunikation – både internt og eksternt
• Trives med rutineprægede opgaver, men ser også muligheder for at optimere arbejdsprocesser
• Arbejder selvstændigt, men trives med samarbejde i et team
Om os
Enterprise er en energisk og serviceorienteret arbejdsplads. Vi går aldrig på kompromis med kundeservice og skaber sammen en dynamisk og samarbejdsorienteret kultur, hvor ingen dag er ens.
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør.
Hvad kan du forvente af os?
Som en del af Semler Gruppen bliver du en del af et fællesskab med over 3.000 kolleger, der arbejder med alt fra selvkørende teknologi til landbrugets tungeste maskiner. Vi tilbyder et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af frihed under ansvar, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Om din nye leder
Jeg er en engageret og resultatorienteret leder, der brænder for opnå vores fælles mål sammen som et team.
Min ledelsesstil bygger på gode relationer, tydelig kommunikation, tillid og en fokus på at levere løsninger der gør en forskel.
Jeg tror på, at succes skabes i tæt samarbejde – hvor vi ikke kun skaber værdi for forretningen, men også for de mennesker, vi arbejder sammen med.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV via linket. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Madsen på telefon 21563833.